Mange gode input til samtaler om gudstjeneste og kirkemusik

”Hvor er kirkemusikken på vej hen”, spurgte Vestervig Kirkemusikskole i invitationen til en sensommerlig Musik & Kirke-konference. Det fremkom der mangeartede svar på i løbet af de to spændende dage i Thy, hvor Organistforeningen også var med. Vi vil i vores nye medlemsmagasin til november bringe en række mere uddybende artikler i forlængelse af konferencen – og her i første omgang nogle af formandens indtryk og overvejelser.

Af Ingrid Bartholin Gramstrup

Vestervig Kirkemusikskole afholdt i dagene den 31. august til 1. september en konference med overskriften Musik & Kirke og undertitlen ”Salmer, Liturgi, Gudstjeneste”. Henimod 150 repræsentanter fra alle dele af folkekirken deltog helt eller delvist i konferencens mange programpunkter. Det var et imponerende flot sammensat program, hvor kirkemusikken blev behandlet, perspektiveret og drøftet fra alle relevante og tænkelige sider teoretisk såvel som i praksis.

Vestervig Kirke dannede rammen for en gudstjeneste, en koncert og en orgelmasterclass. I kirkemusikskolens lokaler samt i et stort telt rejst på skolens areal udspandt sig paneldiskussioner, foredrag og workshops. Skolens rektor, personale, bestyrelse og tovholdere sørgede for, at alt klappede perfekt, og i de mange uformelle møder i pauser og over frokosten og middagen udspandt der sig vigtige og livlige samtaler.

Her kom mange holdninger og erfaringer til udtryk – fra alle sider af det daglige arbejde og den mere overordnede beskæftigelse med folkekirkens gudstjenesteliv, liturgi og musik. Det handlede i særdeleshed om kirkemusikkens, organisters og kirkemusikeres nutidige og fremtidige status, betydning og uddannelsesniveau.

Masser af vigtige emner
Konferencens programpunkter understregede endnu en gang, at organist og kirkemusiker for størstedelens vedkommende er omdrejningspunktet i udførelsen og planlægningen af den musik, der lyder ved højmesser og alle andre gudstjenester og kirkelige handlinger samt i det overvældende udbud af aktiviteter og arrangementer, der foregår rundt omkring i kirkerne.

Det står endvidere lysende klart, at den mangeartede portefølje af opgaver og det ansvar, der følger med varetagelsen af disse, peger ind i et helt afgørende og nødvendigt fagligt og kollegialt samarbejde med især præsterne. Dertil kommer naturligvis et løbende samarbejde med menighedsråd om det lokale kirkemusiklivs målsætninger og rammer.

Der er nok af samtaleemner: Hvad er den gode kirkemusik, eller hvad gør musik til god kirkemusik? Hvilken liturgi skal anvendes, hvilke rammer skal korarbejdet have, og hvordan varetages både dét og alle andre musikalske opgaver og praksisser på bedste vis? Hvad er en salme, hvornår er en sang ikke en salme?

Hvordan har balancen mellem tradition og fornyelse det? Eller er det ikke snarere et spørgsmål om, at vi i højere grad skal lade tradition og fornyelse spejle sig frugtbart i hinanden?

Hvordan med rekruttering til organistfaget, ja, hvordan sikrer vi, at kirkemusikken og dem, der udfører den, i fremtiden har en kvalitet, faglighed og status, der er med til at bære gudstjenesterne og så meget andet liv ved kirkerne ind i en fremtidens folkekirke med et blomstrende og vedkommende kirkemusikliv?

Dette blot nedslag i nogle temaer og spørgsmål, der prægede konferencen.

Et kirkemusikalsk grundkursus er en god ide
Det er vigtigt for os som fag- og standsforening, at konferencens mange samtaler bliver videreført ude i den lokale kirke og på den lokale arbejdsplads. Opfordringen må være, at vi som organister og kirkemusikere aktivt søger samtalen, samarbejdet og dialogen og tager ansvaret på os som fagligt specialiserede ressourcepersoner på det musiske område. Vi skal insistere på samtalen og samarbejdet med præster, menighedsråd, kolleger og øvrige aktører, og vi skal kunne gøre det på et fagligt niveau, der får os til på ligeværdig vis at byde ind blandt andre fagligheder og holdninger.

Det kræver, at alle, der bliver ansat som organist og kirkemusiker, har mulighed for at tilegne sig de kirkemusikalske fagligheder. Det kræver også indføring i orgelspillets grundlæggende håndværk, herunder ikke mindst salmespil og repertoire, og det kræver kendskab til gudstjenesten og dens liturgi, kirkens organisation og samarbejdsrelationer. Derfor er vi fortalere for, at alle nyansatte uden en kirkemusikalsk uddannelse skal gennemgå et kirkemusikalsk grundkursus inden for de første år af deres første ansættelse.

Et sådant kursus, der forhåbentlig giver inspiration til at gå videre med en egentlig KMOK-uddannelse på en af kirkemusikskolerne, kan i kombination med en eventuel generel musikfaglighed og anden relevant erfaring, en nyansat uden forudgående kirkemusikalsk uddannelse bringer med sig, vise sig at være guld værd. Heri kan ligge et kim til netop at fremtidssikre et bæredygtigt kirkemusikalsk niveau, der er en af grundstenene til, at folkekirken både bevares og fornys udi det fundament, den bygger på.

En stor tak til Vestervig Kirkemusikskole for at iværksætte denne konference og til de to øvrige kirkemusikskoler for at bakke op om det. Vi håber, at konferencens mange vigtige temaer og drøftelser fører til videre arbejde, inspiration og samtaler ude lokalt om gudstjeneste og kirkemusik.