Rammetid

Rammetid for deltidsansatte

Organistoverenskomstens § 12 anviser hvorledes rammetid skal forstås::

Stk. 2.Inden ansættelse på deltid skal menighedsrådet og organisten aftale en rammetid. Rammetiden er de ugedage og tidsrum, indenfor hvilke arbejdstiden placeres.

Cirkulærebemærkning til § 12, stk. 2:

Rammetiden skal aftales, for at den deltidsansatte har mulighed for at påtage sig anden beskæftigelse.Af hensyn til parternes mulighed for at dokumentere det aftalte, anbefales det, at der udarbejdes en skriftlig aftale.

Betegnelsen rammetid dækker altså over det de tidsrum, hvor de planlagte og de ikke-planlagte tjenester og kirkelige aktiviteter kan og skal placeres.

Rammetiden skal aftales mellem menighedsrådet og organisten, og rammetiden skal aftales inden ansættelsen. Der aftales ikke rammetid for fuldtidsansatte organister. Den aftalte rammetid er et vilkår for ansættelsen, og anføres også i ansættelsesbeviset.

Det er Organistforeningens opfattelse, at der er en naturlig sammenhæng mellem stillingens størrelse og rammetidens omfang. Der er eksempler på rimelige og hensigtsmæssige rammetidsaftaler, hvor rammetiden er vid og der er eksempler på rimelige og hensigtsmæssige rammetidsaftaler, hvor rammetiden er mindre. Man bør dog have in mente, at rammetiden skal aftales for at organisten skal have mulighed for samlet set at opnå fuld beskæftigelse sammen med deltidsbeskæftigelsen ved kirken.

Det er vigtigt, at præster, menighedsråd, relevante udvalg, andre kirkefunktionærer . får kendskab til de ansattes rammetider, så alle ved, hvornår der kan planlægges aktiviteter med organistens deltagelse.

Beregning og placering af rammetid
Organistforeningen udarbejdet nedenstående vejledning oget regneark, som kan anvendes, når parterne indgår en aftale om rammetid.

Regnearket indeholder med tre skemaer, der i udfyldt stand kan danne grundlag for en konstruktiv dialog.

Regneark: Vurdering_af_organistbehov.

ARTIKLER OM RAMMETID

.fusion-blog-shortcode-1 .fusion-blog-layout-grid .fusion-post-grid{padding:9px;}.fusion-blog-shortcode-1 .fusion-posts-container{margin-left: -9px !important; margin-right:-9px !important;}