Fornyet bestyrelse klar
1. september 2021
Organistforeningens generalforsamling i 2021 fandt sted mandag den 16. august ved søen i Viborg. Her blev Mette Bredthauer valgt ind i bestyrelsen som erstatning for Henrik Strøm. På billedet af den nye bestyrelse ses Mette som nummer to fra venstre.
Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig på ny og fordelt udvalgsposter. Der er ikke de store ændringer, Ingrid Bartholin Gramstrup, Knud Damgaard Andersen og Karin Bitsch Antonsen er fortsat henholdsvis formand, næstformand og kasserer.
Vi bringer først referatet af generalforsamlingen i medlemsbladets november-nummer, da den fandt sted efter den redaktionelle afslutning af september-nummeret.
Se bestyrelsens konstituering med diverse udvalgsposter i boksen nederst på siden her.