Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg er et firestjernet hotel med førsteklasses mødefaciliteter – smukt placeret ved Kildeparken og tæt ved centrum

Tilmelding til stævne 2023 er åben

26. januar 2023

Nu kan man tilmelde sig Organistforeningens årlige stævne, som finder sted i Aalborg den 14. til 17. maj.

På stævnet kan man blandt andet opleve orglet i Aalborg Domkirke ved domorganist Jørgen Ellekilde og orglet i Musikkens Hus ved organist Lars Colding Wolf. Desuden vil der være koncert med Hammond-organist Niels Ole Sørensens Organic3 samt en musikalsk overraskelse under festaftenen.

Mandag vil der være temadag i Folkekirkens Hus om nye gudstjenesteformer. Her vil en af landets førende eksperter i emnet, Jette Bendixen Rønkilde, være tovholder, og der vil være konkrete erfaringsinput fra kirker i Hillerød og Aalborg.

Vi fortsætter gudstjenestetemaet tirsdag formiddag, hvor vi selv har gudstjeneste i Aalborg Domkirke. Her vil biskop Thomas Reinholdt Rasmussen være liturg og prædikant, og domorganist Jørgen Ellekilde leder musikken.

Også morgensangen mandag og onsdag er lagt i gode hænder. Her vil hhv. Jens Nielsen (Sct. Olai Kirke, Hjørring) og Jørgen Kleon Jeppesen (Struer Kirke) spille for på salmer fra hhv. Kirkesangbogen og 100 salmer.

Hvis man vil tilmelde sig til den laveste pris, skal det ske senest fredag den 1. april. Prisen er i så fald 5.500 kr. i enkeltværelse, 4.500 kr. i dobbeltværelse og 3.000 kr. uden overnatning.

Tilmelding sker via links under programmet – se det her

Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg er et firestjernet hotel med førsteklasses mødefaciliteter – smukt placeret ved Kildeparken og tæt ved centrum

Del: