Tyske Karl-Peter Chilla har arrangeret kendt og ukendt sørgemusik fra kunstmusiklitteraturen. Til forskel fra hans mange … das spiele ich morgen-hæfter kræver nogle af stykkerne i denne samling pedal, og de kan være ganske lange. Det meste fungerer godt.

Karl-Peter Chilla (f. 1949) har i årtier virket som kantor, organist, komponist og arrangør i Dillenburg (Midttyskland) og er aktuel med antologien TRAUER. Kreuz – Leid – Schmertz – Trost på Strube Verlag. Chillas arbejde med børn og unge har resulteret i et betydeligt antal samlinger i kategorien “leicht spielbare”. I nærværende hæfte er godt halvdelen af satserne uden pedal, og pedalstemmen i de øvrige er ganske simpel.

De 31 arrangementer er baseret på orgelmusik, klavermusik, orkestermusik, opera, rekviem og oratorium, værker af hovedsageligt kendte komponister fra barok til impressionisme. Mindre kendt er Louise Adolpha Le Beau (1850-1927), som er repræsenteret med sin Trauermarsch (ingen moderne udgivelse uden en kvindelig komponist). Chillas arrangementer indebærer uundgåelige kompromisser. Det meste går godt, men enkelte stykker lider en smule overlast. Det er ærgerligt, for også i spilleteknisk enkle stykker bør satsteknikken være lydefri.

Flere af stykkerne er ganske lange og mindre egnede til en typisk dansk bisættelse. Disse stykker er ifølge forordet påtænkt særlige sørgedage eller passionskoncerter. Sådanne traditioner er mindre udbredt herhjemme, men allehelgensdag har markeret sig som en ny mindedag, og her kunne der måske blive plads til et par længere musikstykker? Vælg dog ikke Chr. Fr. Witts (ca. 1660-1717) Passacaglia i d-mol. Stykket, som tidligere har været tilskrevet J.S. Bach, rummer oprindeligt 20 variationer over en basfigur bestående af to faldende tetrachorder (d-c-b-a/d-c-b-a). Chilla har ikke ændret mange noder i sit arrangement men har klogelig valgt at forkorte dette i mine ører stadig lange og ubarmhjertigt kedelige stykke.

Andre og mere interessante alternativer er for eksempel den af mig ubekendte Max Birns (1863-1926) Karfreitag (Langfredag). Et tjek i originalen (IMSLP) viser dog, at Chillas uddrag af værket lægger sig ganske tæt op ad originalen. Også gamle kendinge som Lacrymosa fra Verdis Requiem og Erik Saties Gymnopédie 1 og flere andre stykker er gode bekendtskaber. Chopins e-mol-præludium og Schumanns Träumerei har jeg det omvendt lidt svært med som orgelstykker.

Efter at have arbejdet med satserne over nogle dage forekommer det mig, at Chillas arrangementer generelt fungerer ganske godt. Organister på udkig efter “let spillelige” stykker kan her finde adskillige til anvendelse ved begravelser/bisættelser.