”Kommentar til 151 Salmer” er skrevet af medlemmer af redaktionsgruppen bag salmebogstillægget: seks teologer, en organist-teolog og en organist. I de fleste kommentarer savner man bemærkninger til melodien, men bogen kan være nyttig i forbindelse med forberedelse af både ens egne salmeintroduktioner og samtaler med præsten om salmevalg.

Hvordan anmelder man en samling kommentarer til 151 forskellige salmer, som er skrevet af otte forskellige mennesker? For at yde sagen fuld retfærdighed burde man vel kommentere og diskutere hver enkelt kommentar. Det falder naturligvis uden for rammerne af en anmeldelse som denne.

Medlemmerne af redaktionsgruppen til 151 salmer har fordelt salmerne mellem sig, så de hver har skrevet kommentarer til en række af salmerne (Anne Odgård Eyermann har som den eneste ikke bidraget). Det bærer kommentarerne præg af. Man fornemmer tydeligt den enkelte kommentators stil, når man læser bogen igennem. Som det fremgår af bogens indledning, er det et bevidst valg, at der ikke er gjort noget forsøg på strømlining af de enkelte kommentarer. Dog har Morten Skovsted (formanden for redaktionsgruppen) forsynet hver kommentar med en sammenfattende ”appetitvækker.”

Det er nok et klogt valg, ”da salmer kan læses og udlægges forskelligt”, som der står i indledningen.

Enhver, der har stået over for den opgave at skulle formidle indholdet af en salme eller sang til en given målgruppe, kender nok til det at læse en andens kommentar til den givne salme/sang – og så at skulle prøve at formidle indholdet med egne ord. Man lader sig nemt smitte af skribentens formuleringer. I den situation er det vigtigt at være ”sig selv”.

På den anden side har den gængse målgruppe i folkekirken næppe læst de selvsamme kommentarer, som man tager udgangspunkt i.

Hvad med melodien?
Et typisk træk ved tidligere udgivne kommentarer til salmer/sange, som jeg ofte har tænkt over (og som blandt andre Lea Wierød Borcâk fra Aarhus Universitets Enhed for Sangforskning også har bemærket og kommenteret i mange foredrag), er, at næsten hele kommentaren beskriver teksten til den givne salme/sang, og at der kun levnes melodien en kort omtale. Det gælder også de fleste kommentarer i nærværende udgivelse.

Dette er egentlig et paradoks, da det (som Lea Wierød Borcâk også har bemærket) som oftest er melodien, der gør, at vi husker en given salme/sang. Melodien er så at sige bærer eller formidler af det tekstlige indhold.

Det kan selvfølgelig skyldes den enkelte skribents faglighed, at vedkommende ikke føler sig i stand til at give melodien mange ord med på vejen. På den anden side bliver en sådan beskrivelse ofte ret ”teknisk,” som det ses i mange af Mads Djernes’ kommentarer i nærværende udgivelse. Djernes har en baggrund som både præst og organist og har derfor fagligheden til også at kommentere på melodierne. Men når der tales meget om ”fjerdedele,” ”ottendedele” mv., vil mange ikke-nodekyndige komme til kort.

I en mundtlig formidlingssituation ville den bedste måde at introducere en melodi nok være at spille (demonstrere) og kommentere dele af melodien med ord, som ”menigmand” kan forstå. En salme/sang er først og fremmest et stykke brugskunst, som skal opleves og erfares på egen krop og med eget sind.

Et godt arbejdsredskab
Bogen kan anbefales til organister (og præster, kirke-kulturmedarbejdere mv.), som har til opgave af introducere salmerne/sangene i 151 salmer for en given målgruppe i menigheden. Men den kan også fint anvendes som forberedelse og inspiration til gudstjenester og kirkelige handlinger. Hvis man som organist er så heldig at kunne sparre med sin præst om salmevalg til de enkelte tjenester, er den et godt arbejdsredskab at have ved hånden.

Bogens omslag er holdt i en frisk, lysegrøn nuance, som matcher selve salmebogstillæggets mørkere ditto. Tillægget og kommentarbogen udkommer lige til årets ”grønne” tid (det gælder både i naturen og kirken). Hver gang der udkommer et nyt, uautoriseret salmebogstillæg med X antal salmer, hvoraf mange er gengangere fra tidligere udgivelser, får vi måske en ny farvenuance, så vi til sidst har udgivelser i alle regnbuens farver. Det kan måske nok være en fryd for øjet i bogreolen.

Den enkelte må afgøre, om kommentarbogen er reolpladsen værd – især i betragtning af, at der kan søges kommentarer frem til mange af salmerne på Salmer.dk (hvis man vel at mærke har et betalt abonnement), og at der også findes kommentarer til de salmer, der er med i 100 Salmer, i kommentarbindet hertil. I den nye kommentarudgivelse er der delvist tale om genbrug fra de lidt mere fyldige kommentarer i bogen 100 kommentarer (Syng Nyt 2016). Desuden kan man til de salmer og sange, som også er med i Højskolesangbogen, finde kommentarer i Sanghåndbogen.

LÆS OGSÅ: Nyt salmebogstillæg med stor stilistisk spændvidde (05.06.2026)