Jochen Clement er uddannet i musikvidenskab fra universitetet i München og er nu gymnasielærer og organistvikar i Nordsjælland. Hans debut på Forlaget Mixtur er meget vellykket.

Forlaget Mixtur har udgivet en samling på 10 orgelkoraler af den dansk-tyske organist Jochen Clement. Det er et af de hæfter, jeg vil elske at have stående til rådighed på hylden.

Satserne er alle sammen velklingende og utrolig anvendelige. De har en længde, så de kan anvendes som præ- og postludium ved gudstjenesterne. Nogle af dem er meget velegnede som processionsmusik, og selvom det måske ikke rækker til at tømme en domkirke, kan man godt spille en landsbykirkes menighed ud med både Alt står i Guds faderhånd og Himlene, Herre, fortælle din ære. Jeg glæder mig til at bruge dem ved sommerens dåb og bryllupper.

Clement skriver i forordet til samlingen, at han stilistisk er inspireret af tysk orgelmusik fra Froberger til Rheinberger. Stykkerne har alle fået en undertitel som giver et fingerpeg om deres musikhistoriske tilknytning, for eksempel Basse de Trompette (I østen stiger solen op), Toccata (Kirken den er et gammelt hus) og Canzona (Lyksaligt det folk, som har øre for klang). Clement kan sin musikhistorie, og valget om at skrive stykkerne i kendte satstyper og med tydelig inspiration fra den periode, hvor de var fremherskende, gør musikken letforståelig for menigheden.

Overraskende capriccio
Sværhedsgraden på stykkerne er overkommelig. De letteste kan spilles med en lille smule øvning, de sværeste kræver ordentlig forberedelse, men er stadig inden for rækkevidde relativt hurtigt. Alle stykker er skrevet, så de kan spilles på to manualer og pedal. Nogle af stykkerne kan med fingerfærdighed spilles på orgler uden pedal. Hvis man, som jeg, spiller til gudstjeneste på plejehjem, kan flere af satserne også udføres med succes på klaver. Jeg synes, at særligt Himlene, Herre, fortælle din ære og Jesus, din søde forening af smage i henholdsvis wienerklassisk og senromantisk stil egner sig godt til klaveret.

Samlingens mest overraskende valg er måske, at den sidste sats Ånden opgav enkesønnen bliver til en capriccio. Dette sprudlende punktum for koralerne minder os om, at det i salmen (og teksten fra Lukasevangeliet) slutter med opstandelse for den døde søn, og at dette nok er en musikalsk fejring værd.

Samlingen kan varmt anbefales.