Den tyske koncertorganist, komponist og underviser Iris Rieg har samlet et stort studiemateriale med nodeeksempler og tekst på tysk og engelsk – en udogmatisk introduktion til harmoniske teknikker og improvisationsteknikker med øvelser i flere sværhedsgrader.

Omdrejningspunktet for udgivelsen Feuer und Farbe – Fire and Color er dels at vise veje ind i moderne harmoniseringsprincipper og dels at tjene til inspiration for en mere fri orgelimprovisation. Orgelimprovisation har som praksis rødder langt tilbage i musikhistorien, men forfatteren, Iris Rieg, fremhæver især den improviserede orgelledsagelse ved de parisiske kirker som et forbilledligt eksempel herpå. Som en yderligere kilde til inspiration nævnes også den samtidige jazzmusik.

Med udgivelsen opfordrer Iris Rieg til, at man som organist er bevidst om det skabende element i musikerskabet, både når det helt oplagt udfolder sig i det improvisatoriske og i egne kompositioner, og når der er tale om at fortolke værker fra orgellitteraturen.

Iris Rieg har en meget udogmatisk tilgang til emnet. Læseren opfordres til at udvikle et øre for nye klange og musikalske affiniteter, og ikke lade sig binde af musikhistoriske konventioner som forbuddet mod parallelførte konsonerende intervaller og hensynet til dissonansbehandling. På denne baggrund behandler Feuer und Farbe et interessant paradoks, når det gælder forholdet mellem moderne- og historisk improvisation, nemlig at man som udøver i det moderne, frie musikalske rum alligevel er forpligtet på at skabe et meningsfuldt musikalsk udtryk, som vækker resonans hos den lyttende.

Overskuelig systematisering
Udgivelsen omfatter to bind. Første bind er en systematisk fremstilling og diskussion af harmoniseringsaspektet. Et gennemgående træk ved denne fremstilling er opfattelsen af harmonik og melodik som komplementære størrelser. Fremstillingen har mindelser om det såkaldte chord-scale-system, som så dagens lys i løbet af 1950’erne.

Chord-scale-systemet er en pædagogisk fremstilling af harmoniseringsprincipperne inden for jazzen, hvor alle harmonier er defineret ud fra en eller flere skalaer. Systemet danner baggrunden for næsten al jazzteori i dag og sætter fokus på kirketonearterne som mere end et udryk for en historisk musikalsk praksis, men som hele grundlaget for improvisation og harmonisering i jazzmusikken. Netop denne genopdagelse af det modale – det neomodale – er også en af hovedpointerne i Iris Riegs fremstilling af de moderne harmoniseringsprincipper.

Andet bind af udgivelsen er en musikhistorisk gennemgang af en række forskellige former og kompositoriske principper fra renæssancen til begyndelsen af det 20. århundrede Det rummer samtidigt mange gode overvejelser om opførelsespraksis. Fremstillingen har et righoldigt nodemateriale og giver læseren megen inspiration til selv at prøve kræfter med at komponere længere musikalske forløb.

Udgivelsen Feuer und Farbe sammenfatter og italesætter en musikalsk praksis, som efterhånden har vundet bredt indpas. Styrken er, at Iris Rieg formår at systematisere og eksemplificere denne praksis på en meget overskuelig måde. Udgivelsen henvender sig altså til den organist, som ønsker dels at udvikle sin improvisatoriske sans, men også søger inspiration til sin kompositoriske praksis.