Velskrevet påskemusical med kanon og ekkosang

22. juni 2021

Af Lene Rom Frederiksen

Jens Nielsen & Inge Bech Hansen

På vandring frem mod påske

Egen udgivelse 2021

36 sider (replikker, sange og klaversatser)

Hæfte og pdf-fil: 150 kr. + forsendelse

Pdf-fil: 100 kr.

Købes via nielsenmusik.dk

Musik med og uden sang på div. streamingplatforme

Her har vi en velskrevet og iørefaldende påskemusical fra Inge Bech Hansens og Jens Nielsens hænder. Førstnævnte er kirke- og kulturmedarbejder ved Brønderslev Kirke og har skrevet replikkerne, og sidstnævnte er organist og korleder ved Sct. Olai kirke i Hjørring og har skrevet sangene.

Dejligt med en fortæller, så børnene nemt kan være med. Man kunne godt her og der gøre replikkerne lidt mere mundrette for en barnemund. Det er dejligt, at der er mulighed for så mange medvirkende. Påske gennemgås fra palmesøndag til påskedag.

Melodierne er iørefaldende og de fleste også ret nemme at lære. Kanon og ekkosang gør det også nemt at få sangene til at klinge. Hvis satserne bruges i korsammenhæng, kunne man måske godt ønske sig lidt mere ”kød” på korstemmerne, men til spirekor, minikonfirmander og lignende er de meget anvendelige og velklingende.

Jeg kan virkelig godt lide at den samme melodi anvendes i flere satser, men i forskellige stilarter. Og her flyder teksterne meget lettere end i den talte tekst.

Bogen er flot sat op og er nem og overskuelig. Jeg kan rigtig godt lide, at mine korsangere ret tidligt vænner sig til et nodebillede, så jeg kunne godt ønske, at der var melodistemme og tekst til sangerne.

Alt i alt har vi her en udgivelse som fortjener at blive brugt i vore kirker. Derudover er der adgang til indspillede udgaver af sangene både med og uden vokal. Vokalen er en fryd at lytte til med smukke velklingende sangstemmer.

Jens Nielsen & Inge Bech Hansen

På vandring frem mod påske

Egen udgivelse 2021

36 sider (replikker, sange og klaversatser)

Hæfte og pdf-fil: 150 kr. + forsendelse

Pdf-fil: 100 kr.

Købes via nielsenmusik.dk

Musik med og uden sang på div. streamingplatforme

Tags:

Del:

SENESTE ANMELDELSER

Del:

SENESTE ANMELDELSER