DDS-becifringer bør ikke føre til slækkede krav til salmespillet

Internetportalen Salmer.dk er godt i gang med udgivelsen af becifrede melodier til de fleste af Den Danske Salmebogs salmer. Disse vil i de kommende måneder blive portionsvist tilgængelige for Salmer.dk’s abonnenter. Undtaget herfra er et større antal melodier, der stort set ikke bruges i kirkerne, samt nogle nyere salmemelodier, som af rettighedsmæssige årsager (ind til videre) må udelades.

Alle salmenoderne vises på samme måde som de øvrige salmer på Salmer.dk: øverst en becifret melodilinje, derunder tekst til første vers og derunder en firestemmig spillesats, som her er identisk med koralbogens. Birthe Skou, musikvidenskabelig emeritus fra Københavns Universitet, har skrevet noderne og becifringerne – samt en artikel på Salmer.dk, hvor hun begrunder sine overvejelser og valg.

Faglig fane skal fortsat holdes højt

Organistforeningen hilser Salmer.dk´s tiltag velkomment og sender samtidig en tanke i retning af kirkemusikskolerne, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad. Avisen har talt med formand Ingrid Bartholin Gramstrup, som fortæller, at becifringer har været debatteret i organistkredse i flere år, men at foreningen nu bakker op om, at alle salmer får becifringer.

”Vi er klar over, at mange studerende på kirkemusikskolerne har vanskeligt ved at lære at spille efter Koralbogen, fordi de har været vant til at spille efter becifringer. Vi synes, det er fint, der nu kommer en øget mulighed for at bruge becifringer, men vi håber, at kirkemusikskolerne vil bibeholde deres praksis for, at de studerende lærer at spille efter en firestemmig koralsats. Både af hensyn til kirkemusikken og på grund af den ekstra musikteoretiske ballast, det giver at kunne spille på denne måde,” siger organistformanden til Kristeligt Dagblad.

I en pressemeddelelse fra Salmer.dk tyder det på enighed fra kirkemusikskolernes side. I hvert fald citeres rektor for Sjællands Kirkemusikskole Charlotte Muus Mogensen sådan:

”Jeg holder principielt på, at man skal kunne spille en firestemmig koral efter koralbogen. Mens vi således på den ene side må holde fanen og fagligheden højt, må jeg dog også på den anden side (an)erkende behovet for en becifret mulighed, da det kan lette tilgangen til understøttelse af salmesangen for de som (endnu) ikke kan magte at fremføre en firestemmig koral efter koralbogen.

Desuden ser vi også at andre instrumenter end orglet vinder indpas, hvilket stiller andre krav/muligheder, så dette initiativ vil uden tvivl være til stor gavn rundt omkring i Folkekirken.”

Salmer ordnet efter brugshyppighed
De sjældent brugte melodier vil som nævnt ikke være repræsenteret i den nye samling, og omvendt har man lagt ud med at publicere (de fleste af) de mest anvendte. Dette hviler på en rundspørge blandt danske præster. Rundspørgen er foretaget i 2024 af Salmer.dk-bagmand Morten Skovsted i samarbejde med sognepræst og hymnolog Mads Djernes, og resultaterne herfra er nu også offentliggjort.

Konkret antyder rundspørgen, at 288 af salmebogens 791 salmer sjældent bliver brugt: Mindre end hvert tiende af de 107 præster, som har svaret, angiver at have brugt disse inden for en periode på to år – et resultat, som Kristeligt Dagblad i en artikel har talt med flere eksperter om.

Omvendt er der også mange salmer, som synges stort set overalt, hvilket man kan studere i listen på Salmer.dk, hvor det også er angivet, hvilke der aktuelt er gjort tilgængelige med becifringer.

LÆS OGSÅ

• Salmer.dk: Nu også becifrede noder til salmerne i Den Danske Salmebog 2003 (13.11.2025)
• Salmer.dk: Om at føje melodi med becifringer til satserne i Koralbogen (af Birthe Skou)
• Kristeligt Dagblad: Nu får alle salmebogens melodier becifringer: De dygtigste organister vil nok rynke på næsen (21.11.2025)