
Ophævning af Covid-19-retningslinjer for folkekirken
1. september 2021
Organistforeningen har d. 1. september 2021 modtaget meddelelse fra Kirkeministeriet om, at retningslinjer for en ansvarlig håndtering af corona/covid-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund er ophævet pr. 1. september 2021.
Der er således tale om, at kirkelivet og aktiviteter stort set kan afvikles, som man gjorde før COVID-19.
Kirkeministeriet vil derfor ikke længere linke til retningslinjerne fra hjemmesiderne www.km.dk og www.folkekirkenspersonale.dk. I stedet henvises til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, og disse skal fortsat tages i agt.
På Folkekirkens Personale kan du finde en FAQ, som behandler de gældende retningslinjer, og hvor du kan finde svar på mange spørgsmål om håndtering af COVID-19 i folkekirken. FAQ’en vil fortsat blive opdateret.
COVID-19 har det seneste halvandet år sat sit præg på folkekirken og organisternes arbejdssituation. Se her et udvalg af, hvad vi har skrevet i den forbindelse.
SE OGSÅ: FH’s corona-vejledning
