Organist til Ansgar Kirke i Flensborg og Harreslev Danske Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
Organist til Ansgar Kirke i Flensborg og Harreslev Danske Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
STILLINGEN
Omfang
23,4 timer ugentligt
Ansøgningsfrist
25/10 2026 kl. 23.59
Ansættelsesdato
Snarest muligt
Ansgar Kirke i Flensborg og Harreslev Danske Kirke har hver en ledig organiststilling på 30 % (tilsammen 60 %). Stillingerne kan med fordel varetages af en person, da søndagsgudstjenesterne ligger forskudt, og der kun er ca. 3 km mellem kirkerne.
Vi søger en eller flere organister, der vil indgå i et tæt samarbejde med præster og kirkebetjening. Vi ønsker os en kollega, der har kærlighed til den danske højmesse, og som kan understøtte gudstjenesterne med indlevelse og loyalitet. Begge kirker har, med enkelte undtagelser, gudstjeneste hver søndag og på helligdage. Dertil kommer et moderat omfang af kirkelige handlinger samt skole- og børnehavegudstjenester.
Om kirkerne og orglerne
- Ansgar Kirke (Apenrader Straße 25, Flensborg): Orglet er bygget i 1968 af Brdr. Bruhn, Årslev. Det er udstyret med to manualer og pedal med ca. 1.300 piber fordelt på 21 registre. Organisten får stillet eget kontor til rådighed.
- Harreslev Kirke (Berghofstraße 10, Harreslev): Orglet har 5 stemmer, 1 manual og pedal. Pedalet (som 6. registertræk) har fra C-c en subbas 16′ og fortsætter med 8′ gedakt som transmission.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er kvotestillinger. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og anciennitet med udgangspunkt i den tyske overenskomst Kirchlicher Arbeitnehmerinnen Tarifvertrag (KAT). Der er 6 måneders prøvetid.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om menighederne på www.kirken.de under punktet »Menigheder«.
For yderligere information om stillingen i Ansgar Kirke, kontakt venligst:
- Menighedsrådsformand Helge Hedfeld: Tlf. +49 (0)461 40837600 / helgehedfeld@web.de
- Pastor Ruben Fønsbo: Tlf. +49 (0)46143376 / ruf@kirken.de
For yderligere information om stillingen i Harreslev Kirke, kontakt venligst:
- Formand Thomas Hansen: Tlf. +49 (0)170 9226264 / th24955@gmail.com
- Pastor Susanne Boll: Tlf. +49 (0)461 71334 / boell@kirken.de
Ansøgning
Ansøgningen stiles til de respektive menighedsrådsformænd og sendes til de ovenstående e-mailadresser.
Ansøgningsfrist: Senest den 25. oktober 2026.
Prøvespil aftales nærmere.
