Anders Olesen, organist ved Gauerslund og Brejning Kirker, Vejle Provsti samt tillidsrepræsentant i Haderslev Stift, er kandidat til bestyrelsen i forbindelse med generalforsamling 2026.

Orientering om valg til bestyrelsen

2. februar 2026

Bestyrelsen har indkaldt til Organistforeningens ordinære generalforsamling tirsdag den 19. maj 2026 kl. 13.30, hvor alle medlemmer naturligvis er velkomne (deltager du ikke i stævnet, tilmelder du dig via mail til sekretariatet).

I forbindelse med generalforsamlingen udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Knud Damgaard Andersen og Lisbeth Risager Gerdes. Førstnævnte er villig til at modtage genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed Knud Damgaard Andersen for en ny periode.

Lisbeth Risager Gerdes ønsker at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen opstiller hermed i hendes sted Anders Olesen (billedet), organist ved Gauerslund og Brejning Kirker, Vejle Provsti samt tillidsrepræsentant i Haderslev Stift.

For opstilling til bestyrelsen kræves der mindst fem andre medlemmer som stillere, altså enten i form af selve bestyrelsen eller i form af mindst fem andre stemmeberettigede medlemmer, som skal indlevere deres forslag til sekretariatet inden 10. marts. Et sådant forslag skal være bilagt en skriftlig erklæring fra medlemmet om, at vedkommende er villig til at modtage valg til bestyrelsen.

Se dagsorden for generalforsamlingen her

Anders Olesen, organist ved Gauerslund og Brejning Kirker, Vejle Provsti samt tillidsrepræsentant i Haderslev Stift, er kandidat til bestyrelsen i forbindelse med generalforsamling 2026.

Del: