Biskopperne forklarer deres tilsyn med liturgien

Folkekirkens biskopper har skrevet et notat om deres tilsyn på det liturgiske område. Det henvender sig primært til præsterne, men biskoppernes tilsynspraksis kan naturligvis også i høj grad have betydning for de øvrige medvirkende ved gudstjenerne. Et notat fra FUV viser, at der undervejs i processen i nogen grad også er blevet talt mere specifikt om kirkemusikalske emner. Desuden viser FUV-notatet i højere grad end det endelige notat fra biskopperne, hvilke forventninger og ønsker, som i hvert fald nogle af biskopperne har til den rolle, det kommende Liturgisk Forum skal spille.

Folkekirkens biskopper besluttede i januar 2022, at der i forbindelse med arbejdet med fornyelse af gudstjenesten skulle udarbejdes et notat om biskoppens tilsyn på det liturgiske område for blandt andet at ”klargøre, hvad det liturgiske tilsyn består i, og hvordan det udføres, hvilke forventninger menighedsråd, præst og ansatte kan have til det liturgiske tilsyn, [og] hvilke krav det stiller til dem”. Tilsynet med liturgien ligger inden for det gejstlige tilsyn, som den enkelte biskop udøver i sit stift.

For at have et grundlag at skrive notatet ud fra bad biskopperne Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) om at gennemføre en undersøgelse af biskoppernes udøvelse af det liturgiske tilsyn, hvilket skete senere på året. Notatet er vedtaget på bispemødet i oktober 2023, og både FUV’s 18 sider lange undersøgelsesnotat og biskoppernes tre sider lange notat er efterfølgende blevet offentliggjort af Helsingør Stift, hvis biskop, Peter Birch, har stået i spidsen for arbejdet.

Rammerne er vide
I indledningen til notatet slår biskopperne fast, ”at tilsyn ikke i udgangspunktet er et magtforhold, men et anliggende”. Heri ligger der blandt andet, at ”fordi gudstjenesten finder sted i tid og rum, må den til stadighed forholde sig til traditionen med nutidens blik”. Biskopperne pointerer også, at ”rammerne, indenfor hvilke den enkelte præst udøver sit embede, er vide”, og at tilsynet derfor i udgangspunktet ”kommer til udtryk i samtale, rådgivning og vejledning”.

Herefter beskriver biskopperne tilsynets retsgrundlag, formål, teologiske begrundelse samt dets former og virkemidler. Hvad formerne angår, fremgår det, at tilsynet – ud over dialogen og vejledningen – blandt andet kan udtrykkes gennem biskoppens tilladelser til brug af salmebogstillæg og gennem stiftets undervisningsinitiativer for både præster og organister.

Til sidst i notatet omtaler biskopperne ganske kortfattet Liturgisk Forum, som her i 2024 er under etablering. Liturgisk Forum skal blandt andet ”kvalificere og understøtte arbejdet med folkekirkens gudstjenesteliv og styrke samspillet mellem præst, kirkemusiker og menighedsråd samt folkekirkens medlemmer på det liturgiske område”. Formålet er vel at mærke ikke at erstatte det tilsyn, den enkelte biskop udøver i sit stift. Men der kan i regi af Liturgisk Forum udføres arbejde inden for ”områder, der rammesættes af autorisation”, for eksempel et salmebogstillæg, hvilket så vil skulle ”foregå i tæt dialog med tilsynet”.

Forskellige i ønskerne til Liturgisk Forum
Når biskopperne ikke skriver mere om Liturgisk Forums rolle i forhold til tilsynet, kan det tilsyneladende skyldes, at de i den interne proces ikke har været helt enige. Af den nævnte FUV-undersøgelse, som biskopperne med deres notat har taget afsæt i, fremgår det i hvert fald, at biskopperne – trods enighed om Liturgisk Forum som ”et sted, hvor den liturgiske forskning/viden og debat holdes levende, og et redskab til at fremme liturgisk dannelse og/eller samtale lokalt og nationalt” – udtrykker forskellige ønsker og forventninger.

Nogle af de lidt mere konkrete ønsker og forventninger, som man må forstå, ikke nødvendigvis deles af flertallet af biskopper, er Liturgisk Forum som

• ”mulighed for at ”befrugte og inspirere” det brede gudstjenesteliv, jf. de alternative gudstjenester, så tilsynet ikke ’begrænser’ sig til højmesse og kirkelige handlinger,
• en styrkelse af tilsynet i form af inspiration, ’sparring og eventuelt rådgivning’ af biskoppen i forhold til den teologiske og liturgiske samtale
• en form for ’vejledende, konsulterende’ liturgisk funktion, der fx arbejder med a) gudstjenestens betydning og kerneelementer, de b) liturgiske grundmønstre, der konstituerer en dåbsgudstjeneste el.lign” (s. 8).

Dialogisk-rummeligt tilsyn
FUV’s undersøgelse af biskoppernes udøvelse af det liturgiske tilsyn baserer sig på interviews gennemført i efteråret 2022 med alle ti biskopper samt 21 præster. Ud over at redegøre for stifternes tilsynspraksis er formålet med den undersøgelse også at afdække, hvordan biskopper og præster opfatter det liturgiske tilsyn. Undersøgelsesnotatet, som er skrevet af lektor i teologi Nete Helene Enggaard, opsummerer biskoppernes og præsternes ytringer om en række forskellige punkter.

Under overskriften ”behov for mere tilsyn” peger enkelte af biskopperne ifølge Enggaard på ”det kirkemusikalske område, hvor der kan efterspørges tilsyn dels som en markering af den kirkemusikalske faglighed dels som en synliggørelse af, at musikken er en væsentlig del af folkekirkens arbejde” (s. 8).

Og når det i øvrigt gælder de emner, som berører kirkemusikken, fortæller notatet blandt andet om en vis forvirring blandt præsterne om, hvornår der kræves dispensation til brug af nye salmer og sange (s. 11).

Fra biskoppernes side nævnes ”omfanget af lovsang”, som et af ganske få eksempler på noget, biskoppen lokalt har måttet sætte en grænse for som noget, der (i en højmesse, må man forstå) ikke kunne rummes inden for ”det fælles folkekirkelige”. Desuden kan det, at ”prædiken og salmevalg forekommer uigennemtænkt”, undertiden give anledning til en ”afklarende samtale” (side 6). Men det hører altså til sjældenhederne:

”Biskopperne er på tværs af stifterne forbløffende enige om, at man stort set aldrig har mødt noget, der ’lå uden for skiven’ (…), hverken ved besøg, visitats eller konkrete ansøgninger; kun i ganske få tilfælde har det været nødvendigt at gøre en ‘anmærkning’, ‘hejse flaget’ eller sætte en grænse,” opsummerer Nete Helene Enggaard (s. 6), som også i sin overordnede sammenfatning kan konkludere, at biskoppernes tilsynsudøvelse i høj grad flugter med præsternes forventninger og ønsker:

”Der er mellem biskopper og præster et tankevækkende sammenfald i opfattelsen af det liturgiske tilsyn og dets udøvelse, der ligger langt fra en forståelse af tilsyn som liturgisk politi eller kontrolinstans. Selvom biskopperne har forskellig praksis i forhold til gudstjenestebesøg, visitats, dispensationstilladelser, evalueringer m.m., bliver det liturgiske tilsyn i de ti stifter udøvet dialogisk-rummeligt og med en udpræget sans for samspillet mellem det fælles genkendelige og den lokale gudstjeneste kombineret med ansvaret for at markere en grænse,” skriver hun (s. 14).

Find links til download af biskoppernes tilsynsnotat samt FUV’s undersøgelsesrapport på Helsingør Stifts hjemmeside