Kompetenceudvikling: CO10-puljen indfører lodtrækningssystem

21. maj 2024

Onsdag den 22. maj kl. 10 åbner Den Statslige Kompetencefond for en ny ansøgningsrunde, hvilket for den del af midlerne, som Organistforeningens medlemmer kan få del i, fremover vil fungere lidt anderledes end hidtil.

Det har de senere år været normen, at CO10-puljen kun har været åben for ansøgninger i én eller to dage, før pengetanken var tømt. Nu indføres princippet om en fast åbningstid på syv dage. Det betyder i dette tilfælde, at ansøgningsfristen er tirsdag den 28. maj ved døgnets udgang. Herefter vil systemet lægge ansøgningerne i tilfældig rækkefølge, og de disse vil så blive behandlet i dén rækkefølge.

Med andre ord får man bedre chancer for at få del i midlerne, selvom ens arbejdsgiver ikke har mulighed for at være blandt de hurtigste til at godkende éns ansøgning i systemet.

Læs mere på kompetenceudvikling.dk

Del: