Se større billede under artiklen

Møde med kirkeministeren gav gode drøftelser

9. april 2024

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

Kirkeminister Morten Dahlin havde inviteret alle formænd for kirkefunktionærernes faglige organisationer til et møde i kirkeministeriet den 4. april for at drøfte aktuelle og vigtige emner. Mødet gav desuden mulighed for en præsentation af de respektive faglige organisationer og deres medlemmer med pointering af den kompetente, dedikerede og fagligt veluddannede medarbejderskare, der er med til at opretholde og udvikle folkekirken.

Vi mødte en lyttende, engageret, velorienteret og spørgende kirkeminister. Vi drøftede ledelse, menighedsrådenes arbejdsgiveransvar, personalekonsulenters rolle, samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i forhold til helhedssyn på arbejdspladsen samt inddragelse af medarbejderne på alle relevante områder i folkekirkens vidtforgrenede struktur.

Vi kvitterede ministeren for, at organisationerne er repræsenteret i den styregruppe, der skal arbejde med forenkling og understøttelse af menighedsrådenes arbejde, som eksempel på en sådan inddragelse.

Arbejdsmiljøundersøgelsen blev inddraget i drøftelserne, og ministeren understregede sin store fokus på den.

Fra venstre: Karin Schmidt Andersen, DOKS, Henrik Højen, Danmarks Kordegneforening, Louise Røssell Wredstrøm, Landsbrancheklubben for kirke- og kirkegårdsansatte under 3F, David Danholt, Dansk Kirkemusiker Forening, Morten Dahlin, kirkeminister, Christian Høybye Hougaard, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Bjarne Rødkjær, FAKK og Ingrid Bartholin Gramstrup, Organistforeningen

Se større billede under artiklen

Del: