Tidsregistrering skal beskytte lønmodtagerne

17. maj 2024

Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet vejleder nu hver især om registrering af medarbejdernes arbejdstid. Der lægges ikke op til en fælles folkekirkelig løsning, så det er op til menighedsråd og medarbejdere at finde ud af, hvad der fungerer for dem. Blandt de folkekirkelige lønmodtagere har Præsteforeningen udtrykt bekymring for pålægget om tidsregistrering, hvorimod kirkefunktionærorganisationerne ser anderledes positivt på sagen.

Senest fra den 1. juli 2024 er det lovpligtigt for menighedsråd (i lighed med næsten alle andre danske arbejdsgivere) at registrere alle deres ansattes daglige arbejdstid i overensstemmelse med den lov om tidsregistrering, som Folketinget vedtog i januar. Dette skyldes en fem år gammel EU-dom, som har nødvendiggjort, at man i alle medlemslande implementerer lovgivning om arbejdstidsregistrering med det formål at beskytte arbejdstagerne.

”Kravet om registrering af arbejdstiden har til formål at understøtte overholdelse af direktivets regler om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, og der er derfor tale om beskyttelseshensyn overfor de ansatte,” skriver Kirkeministeriet i et nyhedsbrev til menighedsrådene udsendt fredag.

Ministeriet gør desuden opmærksom på, der på trods af lovpligtigheden ikke er vedtaget sanktionsbestemmelser. ”Men manglende registrering og arkivering kan stille arbejdsgiver dårligere i forbindelse med en konkret tvist mellem arbejdsgiver og den ansatte om arbejdstid”, hedder det.

På Folkekirkens Intranet (FIN) er vejledningen om Menighedsrådet som arbejdsgiver blevet opdateret med et afsnit om registrering af arbejdstid. Heri fremhæves det som væsentlige krav, at

  • den samlede daglige arbejdstid registreres, altså ikke nødvendigvis, i hvilket eller hvilke tidsrum, man har arbejdet
  • arbejdsgiver er ansvarlig for, at oplysninger gemmes i 5 år
  • medarbejder skal kunne tilgå oplysningerne.

I vejledningen står der desuden sådan:

”Landsforeningen opfordrer til, at I tilføjer et afsnit om ”tidsregistrering” til personalehåndbogen, så alle medarbejdere ved, hvilken procedure der skal følges. Det bør fremgå, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er arbejdstid, hvad der skal registreres, hvornår og hvordan.”

Konkrete løsningsmuligheder
Vejledningen på FIN giver stikord til, hvilke konkrete værktøjer, der kan anvendes til arbejdstidsregistrering. Det er op til menighedsrådet, hvordan man konkret griber det an. I princippet kan man bruge et skema eller en kalender i papirform, som så senere scannes ind af menighedsrådet. Eller man kan bruge et regneark, som både medarbejder og den nærmeste leder har adgang til. I vejledningen på FIN linkes der til en Excel-fil, som i den sammenhæng kan anvendes for et år ad gangen.

Andre forslag går ud på, at man i Microsoft Outlook kan oprette en særskilt kalender til formålet. Som bilag til det aktuelle nyhedsbrev fra Kirkeministeriet findes der en særskilt vejledning til, hvordan man med fordel kan gøre dette – men det kræver naturligvis, at man som medarbejder har adgang til Outlook.

Alternativt kan man benytter et egentligt tidsregistreringssystem. Landsforeningen henviser i en nyhed på menighedsraad.dk til, at hvis menighedsrådet abonnerer på ChurchDesk, er der et modul til tidsregistrering inkluderet. Alternativt peges der på en løsning fra Brandsoft kaldet PlanTid, og at der findes en række yderligere løsninger på markedet.

Kirkeministeriet ventes inden længe at udsende en mere detaljeret vejledning i, hvordan det nye krav kan og skal håndteres i folkekirken.

Fagforeninger er positive
For nogle uger siden kunne Kirke.dk efter en rundringning konstatere, at mens præsterne er kritiske overfor det kommende lovkrav, som de mener, passer dårligt med præsters arbejdsliv, ser seks af kirkefunktionærernes fagforeninger overvejende positivt på tidsregistrering. Det gælder også Organistforeningens formand:

”Ingrid Bartholin Gramstrup (…) anser ’kravet om og hensigten med tidsregistrering som en mulighed for at beskytte den enkelte organist mod overarbejde og som et redskab til at dokumentere ens faktiske arbejdstid’,” skrev internetmediet.

Samtidig var fagforeningerne enige om, at ”det kun er det samlede antal daglige timer, og ikke de enkelte opgaver, der skal registreres”, og at ”menighedsrådene som arbejdsgivere involverer de ansatte mest muligt i udarbejdelsen af tidsregistreringssystemer”.

”Det er vigtigt, at den daglige praksis omkring tidsregistrering fra begyndelsen er klar og tydelig, så det ikke kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget for den enkelte medarbejder eller for menighedsrådet,” siger Ingrid Bartholin Gramstrup til Kirke.dk.

Intention skal efterleves
Der i medierne fra flere sider udtrykt kritik af den nye lovgivning, blandt andet har man fremhævet, at den ikke harmonerer med den tillidsbaserede kultur på det danske arbejdsmarked. Denne bekymring deles dog ikke af Organistforeningen.

”Som vi ser det, er intentionen med tidsregistrering ikke tænkt som kontrol og overvågning af medarbejderens arbejdsindsats, men som et redskab til for den enkelte medarbejder selv at undgå grænseløst arbejde og for arbejdsgiveren til at få et validt overblik over en medarbejders faktiske arbejdstimer. Det kan give et godt grundlag for en eventuel forhandling om stillingsstørrelse og opgavevaretagelse,” siger formand Ingrid Bartholin Gramstrup til Kirke.dk.

I sit præludium til maj-nummeret af Organist.org slår hun desuden fast, at Organistforeningen vil have et skarpt øje på, at intentionen med loven som en beskyttelse af medarbejderen faktisk bliver efterlevet af menighedsrådene. Under generalforsamlingen den 6. maj uddybede hun Organistforeningen synspunkter (referatet heraf vil kunne læses i bladet juli-nummer).

Se, hvad formanden skriver om arbejstidsregistrering på anden halvdel af side 2 i maj-nummeret af Organist.org

Se også præludiet fra Organist.org, juli 2024: Tidsregistrering skal ikke overgøres

LINKS

Tags:
Print

Del:

SENESTE NYHEDER