Et ellers godt trebinds-materiale fra den kendte svensk-norske orgelpædagog til brug for udvikling af improvisationsfærdigheder i gudstjenestesammenhæng bliver skæmmet af forkerte og manglende henvisninger.

Bjørn Vidar Ulvedalen har med udgivelsen af Sätt krydda på psalmspelet sat sig for at give en pædagogisk indførelse i forskellige improvisationsteknikker. Materialet er omfangsrigt og udgives i tre bøger. Første bog er en teori- og øvelsesbog. De to næste er eksempler på, hvordan Ulvedalen selv anvender de præsenterede modeller. Bøgerne egner sig både til selvstudier og som undervisningsmateriale ved kurser i improvisationsteknik.

Umiddelbart præsenteres materialet godt og pædagogisk. Vi starter helt simpelt i model 1, og så stiger sværhedsgraden og omfanget af improvisationerne, efterhånden som man arbejder sig gennem kapitlerne. Jeg har siddet med pdf-versionen, som forhandles online. Vælges denne fremfor fysiske bøger, kan man med fordel printe næsten hele den første bog ud. Tanken er, at man ved at arbejde skriftligt med bundne improvisationsopgaver kan lære sig nogle musikalske modeller, der kan varieres og kombineres, og, når de er godt lært, kan bruges til frie improvisationer. Ved at printe øvelserne ud kan man udfylde de stillede opgaver, der er givet med flere eller færre hjælpenoder alt efter sværhedsgrad. De skriftlige opgaver følges altid af forslag til salmer, der kunne underlægges en improvisation af samme slags.

Forvirring i bøgernes udstyr
Desværre lider udgivelsen svært under for hurtig korrekturlæsning. Krydshenvisningerne mellem eksempler og modeller er så fejlbehæftede, at de forvirrer mere, end de gavner. Nummereringen af modellerne er rodet. Ulvedalen starter med at præsentere ”model nr. 1”, herfra holder ordet ”model” op med at optræde, man præsenteres bare for en fortløbende nummerering. Bortset fra model nr. 8, hvor også dette er glemt. Det ville være et mindre problem, hvis der i eksemplerne henvistes til kapitlernes overskrift. Men Ulvedalen er i bog 2 og 3 meget konsekvent med kun at henvise til modelnumre.

Det bedste ville være, om forlaget og Ulvedalen hurtigt fik lavet et gennemarbejdet andet oplag, hvor krydshenvisninger, navngivning og nummerering var rettet, så det stod konsekvent og fejlfrit. Så kunne man koncentrere sig om øvelserne og Ulvedalens pædagogiske projekt kunne for alvor folde sig ud.