"Forløbet og fremgangsmåden har afsløret et demokratisk underskud, hvor skønsomhed og samtale er blevet erstattet af juridiske spidsformuleringer," skriver biskop Peter Skov-Jakobsen om bededagssagen, som i går kulminerede med vedtagelsen af loven, der afskaffer helligdagen (pressefoto: Henrik Dons Christensen)
Er farvel til bededag et goddag til et nyt forhold mellem kirke og stat?
1. marts 2023
”Noget af det værste, der kan ske i et demokrati, er, at store dele af befolkningen føler sig hensat i magtesløshed, ganske enkelt fordi de føler sig trynet.”
Så skarp lyder reaktionen fra Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, i forbindelse med, at Folketinget tirsdag vedtog forslaget om med virkning fra 2024 at afskaffe bededag som helligdag.
Dermed brydes der med en fast tradition for, at man hører og tager hensyn til kirkelige parter, inden man laver lovændringer, der griber ind i folkekirkens anliggender.
På kant med bekendelsesgrundlag og grundlov
Bededag vil blive afskaffet som helligdag ved kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren. Men at anvende kongelig resolution som instrument for at gennemføre en beslutning, som en samlet folkekirke er imod, giver ifølge biskoppen ingen mening. Han forklarer i sit indlæg på Københavns Stifts hjemmeside, hvorfor regeringen ved at gøre sig til pennefører på alterbogen efter hans opfattelse kommer på kant med folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag
I debatten er biskoppen blevet bakket op af blandt andre teologiprofessor Bo Kristian Holm fra Aarhus Universitet, som hævder, at Kirkeministeriets og regeringens fortolkning reelt også er på kant med Grundloven. Flere fremtrædende jurister har dog erklæret sig uenige i dette.
Husk nu, det er en folkekirke
På linje med den øvrige fagbevægelse har også kirkefunktionærernes organisationer udtrykt stor skuffelse over regeringens handlemåde. Organistforeningens formand, Ingrid Bartholin Gramstrup, følger i marts-nummeret af Organist.org op på dette:
”Det er helt usædvanligt og aldeles uacceptabelt, at regeringen ved denne ageren tilsidesætter dialog og drøftelser om lovgivning, der vedrører kirkens indre anliggender. Det er et eksempel på, at forholdet mellem stat og kirke hurtigt kan komme under pres, når man i hastværk åbenbart glemmer eller tilsidesætter, at det er en folkekirke vi har og ikke en statskirke,” udtaler Ingrid Bartholin Gramstrup.
Hun udtrykker samtidig en velvilje til et konstruktivt samarbejde med Louise Schack Elholm fremover – trods dennes uortodokse start som kirkeminister i en flertalsregering.
”Vi vælger at tro på, at regeringens og ministerens ageren i sagen om store bededag er en enlig svale, og at denne tro ikke bliver gjort til skamme.”
LÆS OGSÅ
- Organistforeningens formand: Kirke-stat-forholdet kan komme under pres (org, marts 2023)
- Københavns Stift: Farvel til bededagen – goddag til en ny virkelighed (28.02.2023)
- Debat: Kirkeministeriet har klokket i det, og biskopperne har ret: Processen med afskaffelsen af bededag udfordrer Grundloven markant (23.02.2023)
- Kristeligt Dagblad: Jurister: Kirkefolk tager fejl. Det er ikke i strid med Grundloven at afskaffe store bededag (24.02.2023, kræver login)
- Folkekirken.dk: Folketinget afskaffer store bededag (28.02.2023)
"Forløbet og fremgangsmåden har afsløret et demokratisk underskud, hvor skønsomhed og samtale er blevet erstattet af juridiske spidsformuleringer," skriver biskop Peter Skov-Jakobsen om bededagssagen, som i går kulminerede med vedtagelsen af loven, der afskaffer helligdagen (pressefoto: Henrik Dons Christensen)