Det nye, stofindbundne tobindsværk fra Mixtur vil få det til at krible i mange organistfingre. Udvalget tager i høj grad hensyn til gudstjenesteegnethed, og en stor del af stykkerne kan realiseres på mindre orgler.

Den nye udgivelse fra forlaget Mixtur lever på enhver måde op til sin titel, Alle tiders orgelmusik. Dels er det alle tiders flotte pragtværk, og dels indeholder udgivelsen orgelmusik fra alle tider. Ikke mindre end fem århundreder er repræsenteret i de to bind, og det lige fra renæssancen og til vore dage. Det er Esbjerg-organisten Lasse Toft Eriksen, der står bag, og samlingen kan ikke andet end siges at være en imponerende opvisning i repertoirekendskab.

Alle tiders orgelmusik er opdelt i tre dele. Den første del indeholder frie orgelværker inddelt efter nationalitet og kompositionsår, mens anden del består af bryllupsmusik hentet fra den skandinaviske folkemusiktradition. Tredje og sidste del er helliget orgelkoraler over et bredt udvalg af festsalmer til kirkeårets højtider.

I udvælgelsen er der lagt vægt på stykkernes anvendelighed i gudstjenestesammenhæng. Det er en yderst fornuftig disposition. Af samme grund bringes flere af stykkerne i en forkortet udgave, og hvor for eksempel et præludium og en fuga danner makkerskab, er oftest kun præludiet kommet med. Sådan er det med flere kompositioner af Bach og Buxtehude, heriblandt Bachs pompøse Es-dur Præludium & Fuga, og af Buxtehude: Præludium, Fuga & Ciacona i C og Præludium & Fuga i D. Der er dog undtagelser, for eksempel Præludium & Fuga i F fra Bachs 8 små Præludier & Fugaer, der bringes i sin fulde længde.

Enkelte satser er transponeret. Det gælder for eksempel Præludium & Fuga i E-dur af Vincent Lübeck, der nærmest bliver serveret på et sølvfad i den mere imødekommende toneart C-dur, hvilket organister med uligesvævende stemte instrumenter sikkert er glade for.

Alle steder fra
Alle tiders orgelmusik er et sandt overflødighedshorn af pragtstykker, lige fra Widors berømte Toccata og den tilsvarende af Boëllmann over Lemmens Fanfare til musik fra vor tid af Jesper Madsen, Peter Møller, Christian Præstholm til Lasse Toft Eriksen selv, for blot at nævne nogle få. Alle mulige stilarter er der blevet plads til.

Stort set alle orgellande er repræsenteret: Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, England, Danmark, Sverige, Østrig og Irland. Sågar Amerika og Australien er med.

Som forventet er sværhedsgraden varierende, men faktisk kan halvdelen af de 250 kompositioner udføres på et orgel med blot ét manual og pedal. Ganske mange kan endda udføres på et orgel uden pedal. De er nemme at finde i indholdsfortegnelsen, hvor de er markeret med et særligt symbol.

Nodebilledet er indbydende og særligt tilpasset udgivelsens højdeformat, og siderne er fyldt godt ud uden unødig spildplads. Papirkvaliteten er glimrende og en tilpas glitning sikrer, at der ikke opstår genskin fra nodebelysningen. Indbindingen i hardback er solid og tåler mange års slid.

Der er tilmed disponeret, så behovet for bladvending er reduceret til det mindst mulige. Det skyldes en beundringsværdig indsats fra udgiverens side. Lasse Toft Eriksen har nemlig taget over tværs og lavet en helt ny nodeopsætning af samtlige 250 orgelstykker. Det er sket ved hjælp af nodeprogrammet Finale og må have været ganske tidkrævende. Ikke mindst er der et fyldigt register med alle tænkelige oplysninger.

Herlige gensyn og øjenåbnere
Alle tiders orgelmusik anbefales på det varmeste. Sagt med andre ord må den være en drøm for enhver organist, der ønsker sig en samlet udgivelse af en række eminente og særdeles anvendelige orgelstykker.

Det kribler ganske enkelt i fingrene af lyst til at kaste sig over musikken, og for mit vedkommende er det blevet til et herligt gensyn med nogle af de præludier af Bach og Buxtehude, der har hvilet på hylden i mange år. Det er også blevet til en øjenåbner. Det skyldes ikke mindst de mange nyere orgelværker. Forhåbentligt får Alle tiders orgelmusik en efterfølger. Der er nok litteratur at tage af.