Frans Bak har sans for den iørefaldende melodi. I den kirkelige afdeling er han desuden selvsikker nok til at foreslå en ny melodi til Trosbekendelsen.

Komponist, pianist og kapelmester Frans Bak har udgivet en samling med 36 af sine sange arrangeret for blandet kor i samarbejde med filmkomponist Keld Haaning Ibsen.

Samlingens første afsnit, ”Sange til kirken”, består af otte salmer arrangeret for kor med tekster af blandt andre Per Nielsen og Gerz Feigenberg. Hertil kommer ny melodi til Fadervor og Trosbekendelsen, begge enstemmige bortset fra det afsluttende henholdsvis to- og trefoldige ”amen”. Og for nu at starte med dem: det er enkle, iørefaldende og ganske inderlige melodier, tydeligt inspireret af kirkelig stil. Jeg kunne godt forestille mig, at de ville tale mere til konfirmander og uvante voksne kirkegængere, end vores traditionelle sungne trosbekendelse gør. Måske kunne det være et forsøg værd?

Man finder også to nye melodier til salmerne Tænk at livet koster livet og Når jeg er træt og trist. Jeg ville nok altid vælge henholdsvis Ole Schmidts og Lasse Lunderskovs overbevisende og originale bud, også selv om Lunderskovs melodi oprindelig blev skrevet til Nu rinder solen op. Men Bak har sans for det enkle og sangbare – det er noget, der kendetegner alle 36 sange i hæftet.

Frans Bak kendes ikke mindst som filmkomponist, men han er også manden bag melodien til Danse i måneskin. Melodierne i dette hæfte har om ikke hitpotentiale, så i hvert fald en evne til at være umiddelbare og enkle. Faren er, at man kan synes, man har hørt noget af det før.

Bak har generelt valgt nogle gode tekster. I afsnittet ”Andre sange” indgår også flere sange med tekst af ham selv, og det kan blive meget privat. Det en modig og svær balancegang mellem den fine og rørende ærlighed, som helt klart er til stede, og risikoen for, at det kammer over og bliver sentimentalt.

MELODIEN ØVERST
Arrangementerne er alle meget anvendelige. De kan i mange tilfælde synges a cappella, men de fleste er forsynet med akkorder til pianist eller rytmegruppe ad libitum. Akkorderne er en forenkling af korsatsens harmoniske forløb, så det er nok ikke altid en fordel at anvende dem.

I alle satserne ligger melodien, lidt idéforladt, i sopranstemmen, og de øvrige stemmer følger næsten altid melodiens rytme og tekstfordeling slavisk, hvilket ofte resulterer i en lang række af gennemgangsakkorder. Et kys til dine fejl kan tjene som eksempel på dette. Det er en lidt tung satsteknik for en ret livlig melodi i ottendedels-bevægelse, der for øvrigt har et spændende tonalt forløb. I afsnittet ”Sange til Ulvedalene” med sange fra den musik, Bak skrev til Det Kongelige Teaters forestillinger Ivanhoe og Thor, hersker ofte en mere korisk tilgang, og disse vil helt sikkert gøre lykke i mange kor.

Der er noget sympatisk over denne udgivelse, for alt i alt er den en flot indsats for amatørkorsangen. Dette blev fint manifesteret i forbindelse med ”Odsherred synger”, hvor egnskor sang mange af Baks sange under medvirken af ham selv til hver dag i en sang-julekalender.