I serien med forspil og ledsagesatser skrevet af danske organister har Mixtur udgivet to nye Portræt-hæfter. Hvad forspillene angår, er Ejvind Amorsens de mest interessante, men fra Anne Kirstine Mathiesens hånd får vi til gængæld en række fine ledsagesatser.

To jævnaldrende organister er kommet med hver deres vidt forskellige bud på forspilsgenren, det ene ret traditionsbundet, det andet præget af et overskud af påhitsomhed. Salmebogens nyere salmer er desværre kun svagt repræsenteret. Og jeg savner forspil til de nye tillæg: 100 salmer og Kirkesangbogen – dér kunne serien Mixtur Portræt godt være lidt mere fremadskuende.

Ejvind Amorsen er organist ved Simon Peters Kirke i Kolding og uddannet fra konservatoriet i Esbjerg. Invitationen fra Mixtur har givet anledning til, at Amorsens overvejende improvisatoriske musik er kommet ”på papir”. Og tak for det.

Anne Kirstine Mathiesen er organist ved Sct. Nicolai Kirke i Køge og har en solid baggrund fra solistklassen på konservatoriet i København. Kombinationen af forspil og ledsagesatser var vist oprindelig ”dogmet” for Portræt-serien, og Anne Kirstine bidrager heldigvis med i alt ti ledsagesatser.

Fyrværkeri og gætværk
Hvad skal et forspil kunne? Angive, hvilken salme der skal synges, tempo og toneart. Musik er imidlertid ikke en matematikopgave. Et godt forspil skal være en appetitvækker og må på en eller anden måde gerne accentuere salmens karakter. Skabe opmærksomhed.

De 30 forspil fra Ejvind Amorsen er en fin samling. Satserne er gennemgående korte, kreative og tilgængelige. Amorsen formår for det meste at indkapsle salmernes karakteristika med få takter og enkle virkemidler. Det første lys er Ordet er bare Peter Møller, og i Nu bede vi den Helligånd kan man bogstaveligt talt fornemme den svævende ånd. Forspillet til Som forårssolen morgenrød er det festfyrværkeri, som salmen fordrer. I sidstnævnte lader Amorsen forfriskende forspillet starte med salmens midterste fraser.

I det hele taget afprøves forskellige tilgange til at præsentere salmemelodien, undertiden med mindre heldigt resultat, som i Nu rinder solen, hvor salmen skal ”gættes” ud fra et klip med tredje frase mod slutningen. Jeg kunne derimod finde på at foreslå vores præster salmen Et kors det var det hårde, trange leje bare for at få lov til at spille Amorsens skønne forspil dertil.

Gode ledsagesatser
Variationsmuligheder i salmespillet er en mangelvare, og Anne Kirstine Mathiesen har flere gode bud på ledsagesatser, overvejende med cantus firmus i tenorstemmen. Rigtig god er Her vil ties, som også er anvendelig som postludium til eksempelvis en bisættelse. Der er også to bud på ledsagesats til Nu gløder øst i morgenskær med cantus firmus i henholdsvis i tenor- og sopranlejet, hvor sidstnævnte fungerer bedst i forhold til salmens karakter.

Nu takker alle Gud er en trestemmig toccata-sats med et gennemgående motiv med parallelle tertser. Det fungerer fint, indtil figuren umotiveret bliver med forskudte stemmer. Det virker rodet, og jeg savner harmonisk kant. Se, nu stiger solen er en vellykket ledsagesats med cantus firmus i sopran. Den vil jeg bestemt bruge.

En salme – to fortolkninger
Et enkelt salmeforspil er repræsenteret i begge samlinger, hvilket muliggør en direkte sammenligning af de to organisters kompositoriske greb. Begge har et forholdsvis kort forspil til Du fødtes på jord, men hvor Eivind bruger pladsen til at redegøre for melodiens elementer, bruger Anne Kirstine pladsen på overledninger i noget fugeret ”halløjsa”. Anne Kirstines sats er ”renset” for løse fortegn, Eivind får krydret satsen med at tilføje et par ekstra til dem, der allerede forekommer. Eivind har en gennemgående idé, Anne Kirstine vil for meget på kort plads.