Legat gav god udvikling og tid til refleksion

Ruben Karschnick fik med støtte fra Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister opfyldt sit ønske om et udlandssemester ved konservatoriet i Las Palmas på Gran Canaria. Han er i gang med sit tredje år som kirkemusikstuderende ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Ruben, de fleste vil sikkert forbinde Las Palmas på Gran Canaria med ferie. Hvad kan man lære som organiststuderende dér?

Som det første vil jeg give udtryk for, hvor taknemmelig jeg er for legatet og de muligheder, det har givet mig. Og ja, jeg har selv været på ferie i Las Palmas mange gange. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til konservatoriet. Mit mål var især, at jeg kunne få en hel masse tid til at øve mig. Den tid til fordybelse savnede jeg i Esbjerg. Jeg havde mit job, studie og flere kor – og jeg elskede det hele. Men det har været svært at finde tid til indstudering af større værker og beskæftigelse med andre discipliner som for eksempel improvisation.

Hvordan er undervisningen så i Las Palmas?

Mine forventninger er blevet overgået. Der er nogle fantastiske undervisere på stedet, og konservatoriet har rigtig mange klassiske studerende på alle mulige instrumenter. Las Palmas lyder måske som en ferieby, men den er faktisk større end Aarhus, og derfor har de også et forholdsvis stort konservatorium. Faktisk er jeg er så glad for at være her, at jeg har forlænget mit ophold fra et til to semestre.

Hvordan går det med orgelundervisningen?

Jeg er meget glad for min orgellærer, Volodymyr Kotenko, som oprindeligt kommer fra Ukraine. Han er et rigtig godt supplement til Mikkel Andreassens undervisning i Esbjerg. Mikkel er verdens sødeste underviser, og jeg er meget taknemmelig for alt det, han har lært mig – og den støtte og opbakning han altid har givet mig. Jeg startede meget sent med at spille orgel og havde brug for en, der siger: „Du kan godt!“

Hvad gør Volodymyr Kotenko anderledes?

Man kan tydelig mærke, at han at han har en anden baggrund og pædagogisk stil. Han opholder sig ikke så meget ved høfligheder og siger meget tydeligt, hvad han synes. Nogle studerende kalder ham for „Professor Snape“ fra Harry Potter. Den stil skulle jeg lige vænne mig til, men nu sætter jeg faktisk pris på hans måde at undervise på. De klare budskaber hjælper mig meget i min udvikling – fordi der er ikke så meget at være i tvivl om. Og man kan også mærke, at det hele kommer fra hjertet og er velment.

Hvad med de andre undervisningstimer?

Der er forbavsende, hvor mange timer de studerende har hernede! Jeg tror, at jeg snart har dobbelt så mange timer, som jeg ville have haft i Esbjerg. Ud over orgelundervisning har jeg kammermusik hver uge med en cellist og i alt tre timer ved cembaloet med generalbas, akkompagnement og litteraturspil. Dertil kommer orkesterledelse, kor, improvisation og undervisning i kontrapunkt. I Esbjerg er en del af timerne sparet væk – det synes jeg, er lidt ærgerligt.

Hvordan mærker du det nærmere bestemt? 

Det starter med, at der er „fokusuger“ omkring hver fjerde uge, hvor der ikke er undervisning. Og mange bifag er reduceret til et absolut minimum med omkring 23 minutter til klaver- og sangundervisning om ugen. Og så er der næsten ingen tid til generalbas og improvisation. Men det er jo to discipliner, som for eksempel i barokken har været helt afgørende, så de er vigtige at forstå, når man spiller barokmusik, som jo er en central del af orgelmusikken. Jeg tænker, at et rigt land som Danmark burde have penge til lidt flere timer til konservatoriestuderende. Her i Spanien er der generelt ikke penge til noget som helst og alligevel får man så meget undervisning.

Hvordan er livet i Las Palmas, når du ikke har undervisning?

Det er jo dejligt med sollys og varme temperaturer. Det giver mig en helt anden energi, end jeg har i den lange og mørke danske vinter. Og så er det også dejligt at have så meget tid til refleksion omkring livet mere generelt. Jeg har fundet en fantastisk metode til for eksempel at arbejde med negative tanker, når det når det en gang imellem ikke lige kører for mig. Jeg tror, alle musikere kender til tanker som: „er jeg god nok?“, eller „hvordan kan jeg nå at lære alle de her svære ting?“. Og at være musiker betyder jo ikke kun, at man har styr på noderne, men at man forstår, hvad der foregår inde i én selv, når man beskæftiger sig med den her utroligt svære og lige så givende kunstform.

Metoden, som Ruben anbefaler, er udviklet af David Burns, som har skrevet en række bøger. Man kan læse mere på hans hjemmeside: feelinggood.com.