Christiane Bayer Hvas er organist og korleder ved Viby Kirke i Aarhus. Hun har komponeret 40 motetter for SATB a capella, fortrinsvis i klassisk-romantisk koralstil.

Rundt om i danske kirker finder vi veluddannede organister, som – når den helt rigtige motet ikke lige lader sig finde – griber nodepennen og skriver den selv! Så har man jo hånd i hanke med sværhedsgrad, længde, tekstvalg og et udtryk, som passer ind i den kommende gudstjenestes helhed.

Forordet i denne samling signalerer, at Christiane Bayer Hvas’ komponistgerning er vokset frem på denne måde: Det er praktikeren, som skriver for sit lokale kor. Og på et tidspunkt flyder processen så tilpas let, og responsen er så tilpas god, at tanken opstår, om andre kunne have glæde af musikken. De 40 motetter er smukt dækkende for hele kirkeåret, og en sådan samling er det jo altid værd at kigge nærmere på.

I forordet skriver Bayer Hvas, at der er lagt vægt på enkelhed og tekstnærhed. Det kan man nikke ja til: Tonesproget er domineret af klassisk-romantisk koralstil – simpelthen. Det er næsten forbløffende at sidde med en nyudgivelse i denne stil – i en tid, hvor bløde firklange nærmest er blevet fælles grundsubstans i homofone korsatser: Man skal jo hellere ligne Gjeilo end Hartmann!

På den baggrund er samlingen på samme tid både uhyre retro-agtig og samtidig et frisk pust. Og selv om nogle måtte tænke, at i denne stil kan man da selv støve sit eksamenshåndværk af og komponere en motet – ja, så er det jo stadig nemmere at indkøbe en samling med hele 40 samvittighedsfuldt afprøvede satser, som overholder alt, hvad man kan ønske sig: Her er smukt layout, fin anvendelighed, god smag for tekster og meget venlig stemmeføring. Og så er der Bayer Hvas’ måske stærkeste kort: Nogle rigtig vellykkede melodier. To af de umiddelbart bedste er begge i en slags folketonemol – nemlig Guds Søn, han kom fra Himlen ned og Nåden er din dagligdag.

Og jo, man finder også lidt variation i satstype og harmonik: En fin fanfare-effekt i Herre Gud, dit dyre navn og ære. Og hist og her aner man også en mere personlig stil, som man faktisk ønsker sig mere af. Måske det kommer? Der er i hvert fald noget over musikken, som giver indtryk af at nodepennen strømmer ret ubesværet i Viby!