Hvordan undgår du som korleder at være for alene med det hele? Hvordan har du høje ambitioner uden at brænde ud? Hvordan vælger du det rigtige repertoire? Disse spørgsmål søger en ny svensk bog svar på.

Den meget erfarne organist og dirigent Christian Schultze (p.t. Sankt Johannes kyrka i Malmø, Lunds Studentersangere mm.) har skrevet en anderledes bog om korledelse. Man kunne sige, at Schultze har taget “sidste kapitel” af en mere traditionel lærebog i korledelse og er gået i dybden med nogle sider af faget, som vi normalt betragter som sekundære.

Udeladt er således alt det musikalske stof, som er behandlet i masser af bøger: klangdannelse, opvarmning, slagteknik, partiturspil, sprogbehandling, prøveteknik etc. etc. I stedet har vi fået en bog med hele kapitler om at starte et kor, omgangsform i koret, korets organisation, målsætning og forventninger, svære samtaler og meget andet.

Der er kommet en rigtig god og nyttig bog ud af denne idé: at tage en masse af den gode viden, som har været en del af både ledelseskultur og arbejdsmiljøarbejde i nogle årtier nu – og så lade denne viden flette ind i forfatterens mere end 40 års erfaring med ledelse af næsten alle former for kor.

Vær god ved dig selv
Jeg vil tro, at de fleste læsere i nogle kapitler vil synes, at dette er da en opremsning af nogle ting, som er almindelig sund fornuft og implementeret i os selv for mange år siden. Men så, før eller siden, rammer forfatteren med sin grundighed et område, hvor man har en rigtig god oplevelse af at blive mødt og forstået i noget, man ikke helt har kunnet sætte ord på selv.

For der er jo en meget grundlæggende udfordring ved at være korleder: Man kan nemt komme til at føle sig ret alene med det hele. Trods hjælp og sparring fra enten bestyrelser, børnekorforældre, kolleger eller venner i og udenfor koret – så er korledelse et fag med masser af potentiale til at blive en solo-blæksprutte-opgave i sværvægtsklassen! Og, med fagets indbyggede invitation til perfektionisme på ganske mange områder, også med sin klare fare for at man brænder ud. Også dette sidste er der fine afsnit om i bogen.

I læsningen kommer man dermed ind i en interessant kurve: Der præsenteres ganske høje visioner på talløse områder, som kan understøtte korets ve og vel: Noder i perfekt orden, indstuderingshjælp efter behov, koncertplanlægning i så god tid, at det muliggør højt fremmøde for de travle korsangere, sociale arrangementer, rejser, inddragning af frivillige, helst uddelegering til mange af slagsen, håndtering af konflikter, hjælp til dem, der føler sig oversete – og ja, naturligvis også bæredygtighed! Alt fra økologisk mad i pausen til at undgå trykte programmer og begrænse biltransport kan jo da hjælpes godt på vej af den perfekte korleder.

Og netop som man nærmest kan føle sig lettere overmandet af alle disse idealer, kommer bogen sin målgruppe i møde med kapitlet “Den holdbare korleder”, hvor det at være “snäll mot dig själv” og at trives godt med det muliges kunst får sin uundværlige plads i en bog, hvis sigte netop er at gøre korledelse til en rimelig arbejdsplads. Til forskel fra at være den ret opslugende livsform, som fint kan udfolde sig i et par skønne år eller fem – men som før eller siden må finde sit leje blandt mange andre krav.

Trivsel for leder og sangere
Et enkelt korfagligt område træder frem og får lidt omtale, nemlig vigtigheden af at vælge det helt rigtige repertoire – ikke for nemt, ikke for svært, ikke for letbenet, ikke for tungt etc. Denne proces skriver forfatteren, at han har givet meget høj prioritet i alle sine 40 år i faget, da han finder, at det er blandt de absolut vigtigste betingelser for at skabe trivsel og udvikling i et kor. Bogens vinkel er således dobbelt: Den søger at udvikle den arbejdspladslignende trivsel for både korledere og korsangere.

Der tages også hul på et par spørgsmål, som i hvert fald denne anmelder ikke er stødt på endnu her på denne side af Øresund – i et afsnit om kønsidentitet og korsang: Hvad bør man f.eks. kalde et damekor her i 2023 … et kor for sopraner og alter?

Bogen kan anbefales til enhver, som gerne vil have en hjælpende hånd til at se sit korledervirke med mere professionelle “arbejdsplads-øjne”. Og jo – man kan godt finde rimelige grunde til, at dette ikke er på skemaet på hverken kirkemusikskoler eller konservatorier. Men mon ikke det vil gavne mange, hvis bogen finder vej til begge steder.