Undgå samarbejdsmæssig skimmelsvamp

Et nyt dialogværktøj på kirketrivsel.dk handler om samarbejde og henvender sig til både menighedsrådsmedlemmer medarbejdergrupper. Dets cases er dog ikke alt for realistiske.

Af Filip Graugaard Esmarch

”Det uforudsigelige i organistens adfærd præger alle gudstjenesterne. Præsten har gennem årene haft flere kontroverser med kirkens organist om valg af melodier til de valgte salmer.”

Sådan står der i et tolv sider langt dokument med titlen ”Hvordan vil I samarbejde? Dialogværktøj til folkekirkens sogne”. Det er udviklet af Oxford Research for Arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø og er tilgængelig fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråds hjemmeside, kirketrivsel.dk.

Ovenstående citat er en del af en fiktiv case-historie, som tænkes at kunne udspille sig i et almindeligt sogn, og som skal danne afsæt for en dialog mellem menighedsråd og ansatte om, hvordan de synes, samarbejdet skal fungere hos dem. I forlængelse af casen følger en række spørgsmål til individuel overvejelse og fælles drøftelse og perspektivering (se boks).

Materialet består samlet set af fire cases samt et femte samtaleoplæg, som præsenterer forskellige modeller for beslutningsprocesser og et oplæg til medarbejdernes konkretisering af, hvordan der i sognet træffes beslutninger omkring eksempelvis kirkekoncert, konfirmationer og budget.

Mangler anvendelighed
De tre første cases bærer præg af at stamme fra en spørgeundersøgelse om mobning af præster, som Oxford Research gennemførte i foråret 2017. En menighedsrådsformand, der aldrig hilser på sognets ansatte, en præst, der tromler sin mindre erfarne præstekollega, og altså en organist, der systematisk saboterer det liturgiske flow.

Henriette Hoppe, formand for Organistforeningen, har kigget det nye materiale igennem, og hun giver disse cases en noget forbeholden modtagelse.

”De er nok ikke så tæt på virkeligheden, som man kunne ønske sig i forhold til en reel anvendelighed. Det kan muligvis skyldes den omstændighed, at der ikke har været medarbejderrepræsentanter med i arbejdsgruppen bag dialogværktøjet,” vurderer hun.

Et bedre skudsmål giver Henriette Hoppe den fjerde og sidste case. Den illustrerer et meget uformelt medarbejderplanlægningsmøde uden styring og retning for samtalen.

”Denne case afspejler noget, jeg kan relatere til. Dog skal man forestille sig, at de involverede personer ikke sidder og taler med hinanden, men at samtalen udfoldes som mange små samtaler, pr mail, pr telefon og ansigt til ansigt. Dette giver rig grobund for samarbejdsmæssig skimmelsvamp,” erfarer hun.

Løft blikket
Inge Kjær Andersen, der er formand for personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd, har været med i arbejdet med det nye dialogværktøj. I en artikel på menighedsraad.dk hæfter hun sig i første omgang ved værktøjets brede sigte.

”Dialogværktøjet giver anledning til, at man på de folkekirkelige arbejdspladser løfter blikket fra hverdagens opgaver og tager en dialog om samarbejdet. Det håber jeg det nye værktøj vil give anledning til,” siger hun.

Nogen særlig overbevisende anbefaling kan heller ikke hun dog give materialet. I artiklen på menighedsraad.dk beskrives en del af case-historierne som uhensigtsmæssige, blandt andet fordi de inviterer til at diskutere ledelse frem for samarbejde, og det har ifølge Inge Kjær Andersen ikke været intentionen.

”På trods af vores opfordringer har der ikke været villighed til at få case-beskrivelserne til at afspejle virkeligheden fuldstændig,” uddyber Inge Kjær Andersen,

Hun har øvrigt afløst FAKK-formand Bjarne Rødkjær som formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Her roterer formandskabet nemlig mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden.

Udgivelsen kan hentes her