Debat om biskoppers sanktionsmuligheder ved tilsyn i sognes arbejdsmiljøsager

I sommerens løb er der i landets avisspalter blevet debatteret flere opsigtsvækkende forslag til, hvad biskopper som tilsynsmyndighed skal kunne stille op i sager, hvor menighedsrådsmedlemmer ikke evner at skabe betingelser for et godt arbejdsmiljø i sognet. Skal biskoppen kunne flytte personaleansvaret? Eller skal et menighedsrådsmedlem endda kunne afsættes?

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver i en artikel den 26. juli 2023, at Præsteforeningen ønsker ny lovgivning efter et ”alarmerende” antal sygemeldinger. Avisen har via aktindsigt i dokumenter fra alle ti stifter kortlagt omfanget af sygemeldinger blandt folkekirkens omkring 2.100 præster.

”På flere folkekirkelige arbejdspladser er hverdagen præget af et belastet psykisk arbejdsmiljø, der fik knap hver femte præst til at sygemelde sig i 25 dage eller mere i perioden 2019 til 2022. (…) Kortlægningen viser, at der fra 2019 til 2022 var 361 præster, der var sygemeldt i 25 dage eller mere,” skriver Jyllands-Posten.

Præsteforeningens formand, Pernille Vigsø Bagge, forklarer det høje antal med problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvilket understøttes af avisens gennemgang af 24 tilsynsrapporter, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud i perioden 2019 til 2022, og som Jyllands-Posten også har fået aktindsigt i.

”Rapporterne tegner et billede af arbejdspladser med et belastet psykisk arbejdsmiljø, hvor ansatte oplever at blive bagtalt, ekskluderet, udstillet eller ignoreret på bl.a. menighedsrådsmøder,” opsummerer avisens journalist.

Over for Jyllands-Posten efterlyser Pernille Vigsø Bagge en ”en lovændring, der giver mulighed for at afsætte et menighedsrådsmedlem, der ’bevidst modarbejder det gode arbejdsmiljø’”. Som det er nu, mangler provster og biskopper nemlig konkrete værktøjer til at håndtere konfliktsager i forbindelse med tilsyn.

Avisen har også talt med formanden for personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Kjær Andersen, som i stedet for lovændringer mener, at man bør ”ændre kulturen ved at turde ’tale højt om problemerne, så de kan tages i opløbet’”.

Hvad med personaleansvaret?
Med forslaget om, at det skal være muligt at afskedige et menighedsrådsmedlem, går Præsteforeningen et skridt videre i forhold til Viborgs biskop, Henrik Stubkjær, som i sit bidrag til bogen Tilsyn i folkekirken (Eksistensen 2023) taler for, at det i konfliktramte sogne skal være muligt midlertidigt at flytte menighedsrådets personaleansvar til provstiet eller stiftet.

Kristeligt Dagblad tager i en artikel den 19. juni biskoppens forslag op i en artikel, hvor præsteformand Pernille Vigsø Bagge over for avisen understreger vigtigheden af at beholde folkekirkens tostrengede struktur, men erklærer sig åben over for at drøfte forslaget nærmere.

En uge senere tager Kristelig Dagblad emnet op igen i en artikel med overskriften ”Biskops forslag om konfliktløsning får blandet modtagelse”. Her betegner Aalborg- biskop Thomas Reinholdt Rasmussen det som et konstruktivt forslag, blandt andet fordi ”der er også et vigtigt hensyn til de ansatte”. Derimod ser den nye biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, helst, at personaleansvaret bliver liggende i menighedsrådet, medmindre menighedsrådet konkret ønsker noget andet.

Organistforeningens formand, Ingrid Bartholin Gramstrup, tager i samme artikel positivt imod forslaget. Hun efterlyser et tilsyn fra biskop eller provst, ”der både er mere proaktivt og har flere beføjelser og sanktionsmuligheder, når menighedsråd ikke lever op til ledelsesansvaret”.

”Vi har længe gjort opmærksom på, at når menighedsrådenes arbejdsgiveransvar, ledelse og ledelsesstil i sådanne tilfælde ikke varetages på kompetent og kvalificeret måde, stiller det de ansatte i et vakuum, hvor de bliver ladt i stikken og er magtesløse,” forklarer hun over for Kristeligt Dagblad.

Alle kirkefunktionærorganisationerne med undtagelse af Foreningen af Danske Kirkegårdsledere var i juni med i en fælles erklæring, som taler for et skærpet tilsynet med menighedsråd som arbejdsgiverne – og med de personalekonsulenter, der rådgiver dem. Over for Kristeligt Dagblad kan formand for Danmarks Kirketjenerforening Gert Rhinstrøm Schmidt dog ikke tilslutte sig Stubkjærs forslag.

”Dem, der bliver vinderne ved forslaget, er den gejstlige side. For os andre kan jeg ikke se, der er meget at hente. Hvis der er en fastlåst konflikt, vil stift eller provsti ofte fremstå som en part i sagen. Derfor vil jeg foretrække, at vi får en uvildig instans til at hjælpe i konfliktsager,” siger han til avisen, som også har talt med Landsforeningen af Menighedsråd, der ligeledes afviser Henrik Stubkjærs forslag.

I kirkefunktionærernes fælles udtalelse nævnes der ikke noget om muligheden for en pålagt flytning af arbejdsgiveransvaret. Et konkret synspunkt, som kommer til udtryk i udtalelsen, er til gengæld, at ”der er behov for obligatorisk uddannelse af kontaktpersoner og indføring i folkekirkelige forhold, herunder ledelse for nyvalgte menighedsrådsmedlemmer”.

Links til de omtalte artikler (kræver abonnement):

• Kristeligt Dagblad: Biskop vil overtage menighedsrådets beføjelser ved konflikter (19.06.2023)
• Kristeligt Dagblad: Biskops forslag om konfliktløsning får blandet modtagelse (26.06.2023)
• Jyllands-Posten: Præsteforeningen ønsker ny lovgivning efter »alarmerende« antal sygemeldinger (26.07.2023)

LÆS OGSÅ: Kirkefunktionærer og præsteformand talte om den helhedsorienterede arbejdsplads (22.06.2023)