Ellekilde: ”Interessen for orglet voksede bare stille og roligt”

I Aalborg brænder domorganist Jørgen Ellekilde for at introducere orglet og formidle orgelmusikken til nye målgrupper. To forskellige midler til dette kan være at samarbejde med mange forskellige partnere samt at bruge orgeltransskriptioner af kendt musik.

Tekst & fotos: Filip Graugaard Esmarch

Vi besøger Aalborg Domkirke på et heldigt tidspunkt. I går var det 1. søndag i advent, hvilket blev markeret ekstra festligt, fordi kirken kunne genåbne efter et halvt års lukning. En ombygning af pladsen ved siden af kirken havde faktisk fået domkirken til at slå store revner, hvilket førte til en omfattende renovering. Og nu kan domorganist Jørgen Ellekilde så fremvise en kirke, som ind- og udvendigt står så flot som nogensinde.

Anledningen til vores besøg hos ham her er, at Organistforeningens årlige stævne i midten af maj 2023 foregår i Aalborg, hvor domkirken vil danne ramme om et koncertforedrag søndag aften og en gudstjeneste tirsdag formiddag, begge dele med Ellekilde som aktør.

Han har denne mandag lovet at fortælle om sit virke som domorganist, og hvordan han egentlig havnede dér. Vi kommer omkring både hans vej fra pianist til organist, hans ønsker om at gøre orglet interessant for børn og unge, og hvordan det for ham som organist og koncertplanlægger er et vigtigt fokuspunkt at finde en balance mellem det folkeligt populære og det ”nørdede”.

Klangfarver og variation
Jørgen Ellekildes koncertforedrag til maj har fået overskriften ”Transskriptioner fra Bach til nutiden”. En påmindelse om, at det langt fra er noget nyt fænomen, det med at omsætte musik komponeret for andre besætninger til at fungere på kirkeorglet. Sidste år spillede Jørgen Ellekilde en sommerkoncert programsat som ”En orgelkoncert uden orgelmusik”, blandt andet med J.S. Bachs Koncert i a-mol (BWV 593 fra 1713).

”Dengang Bach var ansat hos fyrsten i Weimar, var det musik af Antonio Vivaldi, alle gerne ville høre. Så Bach lavede for eksempel den her transskription for orgel af Vivaldis koncert for to violiner, sådan at man på hoffet nemt kunne få tidens populære toner at høre. Og det er jo egentlig det samme, når vi organister i dag sidder og transskriberer årets julekalender-sang. Funktionen er den samme,” tilføjer Jørgen Ellekilde.

Med på programmet for sommerkoncerten i august 2021 var også Udstillingsbilleder, et værk med mange små historier indbygget. Musorgskij komponerede det for klaver i 1874, men det blev først folkeeje, efter at Ravel 50 år senere havde lavet en orkestertransskription.

”Som orgelmusik fungerer det fremragende. Orglet har alle de her klange, der kan fortælle alle de her forskellige historier. Og det er jo det interessante ved transskriptioner, at orglet byder på så mange klangfarver som symfoniorkester, og at man kan variere lydbilledet så utrolig meget,” forklarer Ellekilde.

Den store engelske tradition
Han transskriberer dog ikke selv, hvis man lige ser bort fra de mest enkle ting. Det er er spørgsmål om valg i livet forklarer han, for det er en virkelig tidskrævende opgave at transskribere eksempelvis et orkesterværk. I stedet plukker han det bedste fra andres hånd og kigger særligt i retning af England.

”Fra nogle af de bedste engelske organister kan man hente meget kvalificeret materiale. De har en stor tradition for transskriptioner, som jeg også synes er spændende, fordi den også er så imødekommende over for publikum. Men samtidig er niveauet afsindigt højt. Det kan være meget virtuos musik,” siger Jørgen Ellekilde og uddyber:

”Organister som Thomas Trotter og Jonathan Scott laver højtbegavede transskriptioner, der udnytter orglets muligheder. Og når jeg for eksempel spiller Trotters arrangement af Leroy Anderssons Sleigh Ride, er det min oplevelse, at nogle på kirkebænkene få øjnene op for, at orgelmusik faktisk kan være sjovere, end de lige havde troet.”

Jørgen Ellekilde planlægger på sit koncertforedrag under stævnet også at komme omkring andre traditioner. Det kan være transskriptioner/arrangementer inden for populærmusikske genrer, for eksempel big band-jazz eller gospel.

På hustruens opfordring
43-årige Jørgen Ellekildes vej til stillingen i Budolfi Kirke, som Aalborg Domkirke egentlig hedder, ligner ikke den typiske karrierevej for en domorganist. Oprindeligt uddannede han sig som pianist på Det Fynske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2008, og ikke længe efter tog han PO-eksamen som privatist fra Sjællands Kirkemusikskole, mens han havde spillejobs som pianist og desuden vikarierede i landsbykirker omkring Odense, hvor er vokset op og stadig boede.

Da han blev gift og flyttede til Randers, hvor hans hustru, Amanda Vandt Ellekilde, var organist ved Sct. Mortens Kirke, fik han fast deltidsstilling i et pastorat syd for Mariager.

”Min interesse for orglet voksede bare stille og roligt. Dels var det selve storheden i instrumentet, og dels har det jo en dynamik og en variation i sin klang, som klaveret ikke kan være med på. Men samtidig er der noget ved orglet, der har ligget godt for mig. Jeg har haft nemt ved at spille på det, hvilket også har været motiverende faktor,” fortæller Jørgen Ellekilde.

Hans hustru havde naturligvis også bemærket det. Hun opfordrede ham til at søge ind på konservatoriet. Så fra 2012 til 2017 tog han bachelor- og kandidatuddannelserne i kirkemusik ved Det Jyske Musikkonservatorium, mens hans fortsat arbejdede i Hem-Sem-Svenstrup-Vester Tørslev. Talentet rakte tydeligvis til mere. Så han fortsatte på solistklassen i Aarhus med gæstestudier i Hamburg og skriftede de små landsogne ud med en stilling ved Elsted Kirke i Aarhus-forstaden Lystrup.

Ikke et ”hverdagsjob”
I begyndelsen af 2019 blev domorganiststillingen i Aalborg ledig, da Erling A. Thomsen valgte at fratræde efter 22 år på posten. Jørgen Ellekilde søgte og fik således stillingen, allerede inden han egentlig var færdig på konservatoriet. Han tiltrådte i Aalborg i marts, og i maj havde han i Aarhus sin solistdebut, hvorfra det i udtalelsen lyder, at ”han besidder en overlegen teknisk formåen og spiller et imponerende program på en særdeles overbevisende og virtuos måde”.

For Jørgen Ellekilde var det især selve indholdet af stillingen, som tiltrak ham.

”Der er ikke så meget ’hverdagsjob’ over det. En stor del af stillingen går ud på at planlægge koncerter, som vi har omkring 35 af om året, hvor jeg selv medvirker ved omkring ti. Og så også at stå for musikken ved de mange særlige begivenheder, vi har i domkirken, hvor folk har deres årlige … et eller andet. Dér er der nogle gange mulighed for at gøre noget spændende ved musikken,” forklarer han.

Dette gælder selvfølgelig også for tv- og radiogudstjenester, som Budolfi Kirke har flere af hvert år – og som er temmelig tidskrævende at planlægge, fortæller han.

Klassisk, rytmisk – og klokkespil
Overordnet sætter Jørgen Ellekilde stor pris på friheden til at spille. Kirkens korarbejde overlader han til henholdsvis kantor og børnekorleder bortset fra prøver med søndagskoret før og efter gudstjenester. Og så akkompagnerer han koret ved koncerter.

I den sammenhæng kan han også få lejlighed til at udnytte sin baggrund som pianist. Men ledsagelsen af kor og solister nede i kirken foregår fortrinsvis fra kirkens kororgel, så overordnet set udnytter han mest sin pianistbaggrund på en indirekte måde, mener han.

”På konservatoriet i Odense havde jeg klassisk klaver som hovedfag men rytmisk som bifag. Efterfølgende brugte jeg begge dele i mine år som freelancepianist. Og mine rytmiske færdigheder får jeg jo mulighed for også at udnytte her, for eksempel når jeg akkompagnerer kirkens børnekor,” fortæller Jørgen Ellekilde.

Et ekstra dimension i stillingen er øvrigt, at domorganisten også betjener kirkens klokkespil. Ikke kun i form af opsætning af de korte ritorneller, som klinger over byens tage hver time, men også med egne knytnæver.

”Der er fast tradition for, at vi fem uger hver sommer har en sommerfestival hvor vi ugentligt over fem uger har to orgelkoncerter og én klokkespilskoncert, hvor enten en gæsteklokkenist eller domorganisten spiller. Så jeg er ved at tage klokkenistuddannelsen,” siger han.

Siden efteråret 2019 har Jørgen Ellekilde været klokkespil-studerende hos Peter Langberg i Løgumkloster. Her er han ved øveklokkespillet i ved siden af sin arbejdsplads i tårnrummet bag orglet. Stokklaviaturet til selve klokkespillet sidder en etage længere oppe.

Sigurd & orglet
Jørgen Ellekilde er en både central og alsidig spiller i Aalborgs Kirkemusikliv. Højt skattet blandt kendere som leverandør af orgellitteraturens mest sofistikerede værker med det smalleste publikum.  Men et fremtrædende element er samtidig hans iver efter at formidle orgelmusikken til nye målgrupper.

”Vores koncertpublikum har jo ofte en moden alder. Så en ting, jeg er ret optaget af i mit virke, er, hvordan vi kan gøre orglet interessant for børn og unge.”

Dette var blandt andet tydeligt, da han i efteråret 2021 bidrog til udvikling af et showkoncept, som skulle indgå i programmet byens kirkemusikfestival, som han er med til at planlægge.

”I festivaludvalget talte vi om, hvad der kunne gøres i forhold til børn og unge, og vi kom til at tænke på Sigurd Barrett. Han har jo lavet musikalsk formidling om nærmest om alt muligt, men han havde ikke lavet noget om orglet. Sigurd ville gerne være med, og i samarbejde med ham fik vi lavet et show, som har orglet i centrum,” fortæller Jørgen Ellekilde.

Det foregik i Musikkens Hus, som åbnede tilbage i 2014 med det markante koncertsalsorgel bygget af Marcussen & Søn. Med på scenen var et stort børnekor sammensat til lejligheden, og foran sad Ellekilde ved det mobile spillebord i den ene side og Sigurd ved flygelet i den anden side. Showet var lagt an som ”en spændene rejse ind i orgelet verden”, og det præsenterede børnene og deres familier for en skøn buket af både Louis Viernes 1. orgelsymfoni, Iain Farringtons Animal Parade og selvfølgelig Sigurds egne sange.

Vil introducere flere børn for instrumentet
Isoleret set var ”Sigurd og det magiske orgel” en klar succes. På den anden side er showet ind til videre ikke blevet gentaget andre steder i landet, som Jørgen Ellekilde havde håbet. Der mangler også fortsat et orgelmiljø på kulturskolen i Aalborg.

”Desværre er der ikke nogen orgellærer dér lige nu. Så der skal gøres mange ting. Og jeg vil gerne være med til skubbe i den rigtige retning,” tilføjer Ellekilde.

Han håber på succes for et projekt søsat af Vestervig Kirkemusikskole med undervisning af 10-25-årige under navnet De Unge Organister (DUO). Selv underviser han ikke børn og unge, men er timelærer i orgel for nogle af de studerende på Vestervig Kirkemusikskole.

En anden mulighed for at introducere børn til orglet kunne være via Folkekirkens Skoletjeneste, som Jørgen Ellekilde har indledt et samarbejde med for at afsøge mulighederne for udvikling af et nyt materiale.

”De udbyder jo en bred vifte af alt muligt kirkerelateret, bare ingenting omkring musik og orgel – ikke her i Nordjylland i hvert fald. Så jeg kunne tænke mig at være med til at skabe et godt pædagogisk materiale, som kunne nemt at bruge mange forskellige steder, sådan at organisterne og Folkekirkens Skoletjenestes pædagoger ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.”

Kobler sig på byens liv
Et andet sted, hvor Ellekildes interesse for formidling af orglet og orgelmusikken til forskellige målgrupper kommer til udtryk, er naturligvis i hans arbejde med koncertplanlægning. Og i den sammenhæng hans samarbejde med andre aktører i kultur- og kirkelivet.

”På pladsen ved siden af domkirken er der julemarkedet i hele adventstiden. I forbindelse med det spiller jeg så en koncert, mens der stadig er en strøm af mennesker derude; en familiejulekoncert, hvor publikum på en storskærm kan se mig ved orglet. Og vi prøver på flere måder prøver vi at arbejde med at koble os på, hvor det giver mening,” fortæller han.

Jørgen Ellekilde samarbejder for eksempel med Aalborgs studenterpræster om forskellige tiltag, blandt andet for byens internationale studerende. Og med Folkekirkens Hus beliggende lige ved siden af domkirken. Her begynder arrangementerne med en kortere præsentation af et emne, for eksempel om Louis Vierne i anledningen af dennes 150-år, derefter kaffepause og så koncert i domkirken.

Orgelkoncert med remix
Umiddelbart ved domkirken ligger også Studenterhuset, som rummer et rigt musikmiljø. Årligt står huset bag Northern Winter Beat Festival med koncerter både i Studenterhuset og andre steder i byen. Og næste gang, den 26. januar 2023, foregår åbningskoncerten såmænd i domkirken. Den er med nogle elektroakustiske kunstnere fra Sverige.

”Vi har fået lov at koble os på festivalen med en orgelkoncert, som repertoiremæssigt er i den absolut flippede ende, hvor de to lydkunstnere dels spiller sammen firhændigt og dels live-manipulerer orgellyden, så orglet kommer til at klinge med en computermanipuleret lyd. Derefter følger så et remix af samme koncert, hvor optaget lyd i samarbejde med en guitarist bearbejdes yderligere for at skabe et nyt udtryk,” fortæller Jørgen Ellekilde og fortsætter:

”Det er en koncert, der passer ind i festivalens koncept. Men samtidig får vi jo det ud af det, at unge mennesker, som aldrig kunne drømme om at læse vores kirkeblad eller gå på vores hjemmeside, de kommer over i domkirken og hører orglet. Vi har tidligere haft en improvisationskoncert med nordmanden Niels Henrik Asheim, som også var på Studenterhusets program. Det var en lørdag aften klokken otte, hvor der sad en 50-60 unge mennesker og lyttede til orgelmusik og så ham på storskærmen, hvorefter de gik over i Studenterhuset til den næste koncert klokken ni.”

Åbenhed for orglet
Da Jørgen Ellekilde første gang skulle sammenstykke et program for domkirkens sommerkoncerter, var orgelkoncerterne ganske overvejende fra den traditionelle skuffe. Men i 2021 justerede han på det – med gode resultater til følge – sådan at omtrent halvdelen af koncerterne på forskellig vis egnede sig til at tiltrække nogle lidt andre målgrupper end stampublikummet.

Et eksempel på dette var Ellekildes førnævnte koncert med transskriptioner, hvor både Elgars Pomp and circumstances og Musorgskijs Udstillingsbilleder nok kunne vække nysgerrigheden hos et publikum, som ellers går mest til symfoniorkestrets koncerter. Ved en anden koncert kom orgelprofessor Sven-Ingvart Mikkelsen og spillede både Bach, Procol Harum og Pink Floyd. Og en tredje koncert var et samarbejde med Aalborg Operafestival, hvor Jørgen Ellekilde spillede operastykker, delvist som ledsagelse af tenoren Thomas Storm, naturligvis igen i form af orgeltransskriptioner.

”Men den publikumsmæssige højdespringer var en koncert med Tina Christiansen, som spillede filmmusik. Der kom 350! Til sammenligning kommer der omkring 80-90 til vores traditionelle orgelkoncerter, også med store udenlandske navne, hvorimod Orgel & Opera genererer omkring det dobbelte, men filmmusik altså det firedobbelte. Jeg ved i øvrigt, at Tina selv har oplevet, at filmmusik-koncerter har hævet antallet af publikummer til hendes andre orgelkoncerter, fordi flere har fundet ud af, at orglet egentlig slet ikke er så kedeligt. Og jeg mærker selv noget af det samme – en åbenhed overfor orglet. Så det med transskriptioner, det kan altså noget,” siger Jørgen Ellekilde.

Den gode balance
Han betoner samtidig, at arbejdet med nedbrydning af barrierer ikke skal fylde alt, for det skal ikke ske på bekostning af traditionen. Der skal være noget for alle.

”Mit fokus ligger på at balancere det, sådan at vi også har den smalle koncert og den store respekt for traditionen. Så man skal ikke blive overrasket over i december at høre mig spille Rudolf til børnehavens juleafslutning om formiddagen og den timelange La Nativité af Messiaen om aftenen. Jeg vil gerne være med til at være kirke for alle, og det kan jeg gøre ved at tilpasse repertoiret, så det ene ikke er finere end det andet, og det ene udelukker ikke det andet,” understreger han.