Ny Krogsdal/Præstholm-kantate til Ansgar-jubilæet i 2026

1. november 2025

Omtale ved Filip Graugaard Esmarch

Iben Krogsdal & Christian Præstholm

Den signede dag

Forlaget Partitur/KORLIV 2025

Partitur: 88 sider, 249 kr.

Korhæfte: 30 sider, 89 kr.

via noder.dk

I 1826 skrev Grundtvig Den signede dag (baseret på en middelalderlig dagvise) til fejringen af 1000-året for Ansgars indledende forsøg på at gøre danerne kristne. Folkekirkens biskopper har besluttet, at der i 2026 skal følges op på dette med en nyskrevet kantate, som er komponeret for ligestemmigt kor, blandet kor, orgel, liturg og menighed, og som kan opføres i sin helhed, eventuel i tilpasset form eller i uddrag.

Værket er bygget op over Grundvigs salme, som synges af menigheden, og som afveksles af blandt andet tekstlæsninger og tre korsalmer af Iben Krogsdal og Christian Præstholm: to for lige stemmer og orgel og én for blandet kor a cappella. Orgelmusik er der også masser af, faktisk fire orgelkoraler over Den signede dag.

Efter syvende og sidste vers af Grundvig-salmen er der prædiken eller oplæsning af en ”Ansgar-fortælling” efterfulgt af Krogsdals gendigtning, Det stråler igen om jordens rand, som har ny musik af Præstholm, og som har menigheden med på nogle af versene. Herefter kulminerer kantaten med nyskrevet liturgisk musik til fadervor, velsignelsen og amen og til sidst festsalmen Forunderlige verden!, som igen har karakter af vekselsalme.

Kantaten leveres med udstyr, som gør den nemmere at tilpasse lokale forhold: der er versioner af udvalgte dele for solo/enstemmigt kor, og Christian Præstholm har sågar komponeret yderligere to Den signede dag-orgelkoraler af lavere sværhedsgrad. Downloads med hele kantaten i form at tekster og fællessalmer samt klaversats til Det stråler igen om jordens rand kan findes på forlagetmixtur.dk og noder.dk.

KORLIV lægger op til, at alle, der ønsker at være med i en fælles landsdækkende markering af Ansgars komme til Norden, kan være med i en landsdækkende fejring d. 10 maj 2026 ved at opføre kantaten helt eller delvist. Men kan tilmelde sit sogn til dette inden maj 2026. Læs mere på KORLIV.dk

Iben Krogsdal & Christian Præstholm

Den signede dag

Forlaget Partitur/KORLIV 2025

Partitur: 88 sider, 249 kr.

Korhæfte: 30 sider, 89 kr.

via noder.dk

Del:

SENESTE ANMELDELSER

Del:

SENESTE ANMELDELSER