window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-43707263-1');
Loading...

Tine Lindhardt og Elof Westergaard under præsentationen af tre rapporter med overvejelser om folkekirkens liturgi under "Himmelske Dage" i Herning 2019.

Biskopper foreslår nye rammer for arbejdet med fornyelse af liturgi og musik

11. november 2021

Folkekirken skal ifølge et udspil fra biskopperne have et Liturgisk Forum bestående af to fastansatte og relevante deltagere i arbejdsgrupper, som blandt andet skal stå for udgivelse af salmebogstillæg og varetage fælles efteruddannelse mellem præster og organister.

Folkekirkens biskopper indbyder på lørdag den 13. november til en stor liturgikonference, hvor en række forslag fra biskopperne skal drøftes. Biskoppernes arbejdsgruppe bestående af Marianne Christiansen, Elof Westergaard og Tine Lindhardt har nu offentliggjort seks konkrete forslag med afsæt i den hidtidige debat på området.

Der har ikke vist sig noget markant ønske om at udskifte selve gudstjenesteordningen fra 1992, hvilket biskopperne da heller ikke lægger op til. Men de foreslår at etablere et liturgisk forum, som på forskellig vis skal arbejde med og kvalificere udvikling og fornyelse, hvilket de tre biskopper begrunder i en kronik bragt i Kristeligt Dagblad tirsdag:

”1992-ordningen rummer en række ikke-autoriserede muligheder, som ansporer til stillingtagen og til variationer. Det må være en fælles opgave i folkekirken at sørge for at nære arbejdet med at formulere bønner og skrive salmer samt være opmærksom på, hvilke mindre ændringer i liturgien, der kan fjerne hindringer og åbne døre for mennesker lige nu,” skriver de og fortsætter:

”Derfor foreslår vi et Liturgisk Forum, der skal være forankret i henholdsvis Kirkemusikskolerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Vi forestiller os to stillinger suppleret med ad hoc-grupper, bestående af lægfolk og fagfolk. Et fast opdrag skal være hvert femte-tiende år at udgive et nyt salmebogstillæg og en ny samling bønner. Desuden skal Liturgisk Forum varetage en øget fælles efteruddannelse og samarbejder mellem præster og organister, inspirere menighedsråd og medarbejdere på det liturgiske felt, samt bl.a. arbejde med fornyelse af den liturgiske musik.”

Derudover skal Liturgisk Forum ifølge biskoppernes forslag have til opgave at arbejde med (1) et nyt alterbogstillæg, (2) en ny højmessevejledning til Ritualbogen, som kan ”tage højde for en del af de mindre ændringer, der er peget på i debatten”, og som noget helt nyt (3) en liturgisk vejledning, som blandt andet kan handle om ”musikkens rolle i gudstjenesten (teologisk, liturgisk, kompetencemæssigt)”.

Desuden foreslår biskopperne, at Kirkeministeriet anmodes om at nedsætte en kommission, som skal overveje ændringer i dåbsritualet. Og endelig vil de selv gerne skrive en redegørelse for deres liturgiske tilsyn.

”Salmesangen anfægtes ikke”
Der lægges op til grundige drøftelser af alle disse forslag på lørdagens konference i Fredericia, hvor Organistforeningen deltager sammen med en lang række andre indbudte interessenter, og hvor alle interesserede har kunnet tilmelde sig til deltagelse online.

Liturgikonferencen den 13. november er den sidste planlagte begivenhed i processen, inden biskopperne på deres møde i januar 2022 vil træffe endelige beslutninger om, hvordan og i hvilket regi liturgiarbejdet skal videreføres.

Forud for konferencen har en rapport med titlen ”folkekirkensliturgi@km.dk. Systematisering og analyse af indkomne bidrag” givet et overblik over den hidtidige liturgidebat. I rapporten skriver de to forfattere, fagsekretærerne Nete Helene Enggaard og Jette Bendixen Rønkilde, følgende som opsummering af debatten omkring salmer og musik:

”Vedrørende salmer – og mere sporadisk musik – ligner billedet det, der gjorde sig gældende for

bønnerne: Knap tyve indlæg ønsker større valgfrihed i forhold til nyere salmer og sange, mens et fåtal ønsker færre salmer i gudstjenesten. Ganske få indlæg fokuserer på musikken, men her optræder bl.a. ønske om at bruge nyere musikalsk akkompagnement, fx guitar, klaver, eller om ny musik til korsvar, revitalisering af den liturgiske og kirkemusikalske tradition. Nogle kombinerer overvejelser over salmer og musik med ønsket om at medinddrage og/eller engagere menigheden.”

En ganske overordnet opsummering af debatbidragene er formuleret af Marianne Christiansen, Elof Westergaard og Tine Lindhardt i deres kronik i Kristeligt Dagblad. Her bemærker de følgende tendenser:

”Ønsker om sproglig revision af enkelte eller flere led i liturgien; større variation og valgfrihed; øget mulighed for at få nyere bønner og salmer i gudstjenesten; en delvis revision af gudstjenestens fastlagte læsninger (tekstrækkerne); sproglige og måske også indholdsmæssige ændringer i dåbsritualet; flere alternative nadverritualer.

Dertil et bredt ønske om at fastholde en autoriseret ordning med en større eller mindre lokal fleksibilitet. Såvel frihed som genkendelighed vægtes. Der udtrykkes fra mange sider påskønnelse af den nuværende ordning, dens forankring i traditionen og dens slidstyrke. Ganske få ønsker grundlæggende ændringer. Salmesangen anfægtes ikke.”

Fagbladet Organist.org vil i sit næste nummer bringe en reportage fra liturgikonferencen i november.

SE OGSÅ

Tine Lindhardt og Elof Westergaard under præsentationen af tre rapporter med overvejelser om folkekirkens liturgi under "Himmelske Dage" i Herning 2019.

Emne:

Del:

SENESTE NYHEDER

Se alle nyheder
Go to Top