Philip Fabers to- til firestemmige korsatser til salmer og sange fra Kirkesangbogen vil formodentlig have et stort publikum, og de indfrier også de høje forventninger.

Med disse to nye korhæfter er der nye muligheder for at finde gode gudstjenesterelaterede satser til kirkens ligestemmige kor.

Sværhedsgraden gennem de to hæfter spænder fra lette satser med klaverakkompagnement til middelsvære firstemmige a cappella-satser. Satserne fremstår i et klart og overskueligt layout. Bortset fra a cappella-satserne har sangene enkle, velfungerende udskrevne ledsagesatser med becifring (dog mangler becifringer ved Jeg ved, at én og én er to og Snetur, hvilket må bero på en fejl).

I alt væsentligt er arrangementerne, som forventet fra Philip Fabers hånd, gode og lige til at gå til. Min gennemgang at hæfterne kom derfor primært til at koncentrere sig om de forskellige satstyper, der er anvendt, samt nogle overvejelser omkring teksterne.

AFVEKSLENDE STEMMEFORDELING
De tostemmige let tilgængelige satser, som er samlet i det ene af hæfterne, har alle klaverakkompagnement i form af ledsagesatser. Andenstemmen er typisk følgestemme til melodien eller en klangstemme, der lægger sig til klaverakkompagnementet, for eksempel Lys og lindring og Åbent hjerte. Nogle satser har spørgsmål/svar-sekvenser mellem melodi og andenstemme, f.eks. Ingen i verden og Syng for mig, min engel. Her er der tale om gode satser til det letøvede kor eller hurtigt indstuderede satser til det øvede kor.

Blandt de tre- og firstemmige satser finder man naturligt nok flere satsvarianter. Forfriskende er det med Åbne vidder og I morgenbøn vil vi forny vort løfte, der er arrangeret folkemusikagtigt, funderet i en drone.

Mange af satserne veksler mellem enstemmighed og trestemmighed med de to stemmer som baggrunde i forskellige beliggenheder omkring melodien, for eksempel Dag følger nat og Levende hænder. Her savner man i det flerstemmige en tydelig notation af, hvilken stemme der er melodibærende.

Man finder også traditionelle homofone satser som Kirken den er et salmebrus og Et kors af påskeliljer. En lærke letted har en gennemarrangeret a cappella-sats i et flot disponeret forløb, vekslende mellem en, to og fire stemmer undervejs.

DYSTRE TEKSTER
Ved en gennemgang af hæfterne slog det mig, at teksterne ofte har et meget dystert til tider dommedagsagtigt afsæt, for eksempel Anne Linnets Natteengel. Andre gange formuleres, at vejen til tro decideret går gennem lidelse, for eksempel i Salig er den. De mange tekster med lignende afsæt søger godt nok mod tro og håb – frelse, om man vil – men man er ofte efterladt i en grundstemning af vemod og tristesse, når man har sunget dem.

Philip Faber er naturligvis ikke ansvarlig for den tekstlige side af indholdet, men brugere af satserne bør overveje, i hvilken sammenhæng man placerer dem, ligesom teksterne over tid også påvirker vores korsangere.

En glædelig undtagelse fra førnævnte er Dag følger nat.

Til de mange brugere af korsatserne er der herfra blot at ønske, god arbejds- og syngelyst.