CFU modsiger Landsforeningens ønske om at sidde for bordenden

CFU bakker op om Organistforeningens og de øvrige kirkefunktionærorganisationers modstand mod Landsforeningen af Menighedsråds ambition om at blive arbejdsgiverorganisation med forhandlingsret.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har i et brev til kirkeministeren, skatteministeren og Folketinget Kirkeudvalg udtalt sig om Landsforeningen af Menighedsråds (LAM’s) ønske om, at Skatteministeriet delegerer forhandlings- og aftaleretten for folkekirkens kirkefunktionærstillinger til LAM og ikke – som det sker nu – til Kirkeministeriet. CFU repræsenterer i denne sammenhæng hele arbejdstagersiden, som er enig om at fraråde ændringer på dette felt.

”LAM er en privat interesseorganisation, mens menighedsrådene er offentlige myndigheder, der er omfattet af de statslige aftaler. (…) Der er CFU bekendt ikke fortilfælde, hvor skatteministeren har delegeret forhandlingsretten for myndigheder under statens aftaler til en privat interesseorganisation,” står der i brevet.

CFU konstaterer desuden, at LAM fortsat mangler at argumentere overbevisende for sin sag. Organisationens primære argument har hidtil været, at den danske model ikke eksisterer på det kirkelige område.

”LAM baserer deres vurdering af den danske model på en opfattelse af, at Kirkeministeriet ikke repræsenterer menighedsrådene. Og at hvis der er en interesseorganisation, der dækker de lokale arbejdsgivere, er organisationen rette part i den danske model (…) Hvis LAM’s tolkning var korrekt, ville dette betyde, at den danske model ikke gælder på store dele af det statslige område, hvor lokale arbejdsgivere har dannet interesseorganisationer (eksempelvis Danske Gymnasier og Danske Professionshøjskoler),” hedder det.

Ud over disse argumenter indrammer CFU også, at der kan være rent juridiske hindringer for, at forhandlingsretten kan delegeres til LAM.

Den danske model har det godt
Tilkendegivelsen fra CFU kommer efter, at i LAM’s bestyrelse på et årsmøde i august fik opbakning fra deres delegerede til at arbejde videre med deres ønske. Desuden har organisationen fremlagt en procesplan for blandt andet forhandlinger om spørgsmålet med kirkeudvalg og ministrene. Det handler i sidste ende om at få skabt et politisk flertal i Folketinget for en lovændring, som kan gøre den ændrede delegering mulig.

Det udtrykte mål fra LAM’s side er at ”sidde for bordenden” ved overenskomstforhandlingerne i 2024, altså udenom Kirkeministeriet. På Organistforeningens årsmøde den 16. august kommenterede formand Ingrid Bartholin Gramstrup denne retorik i sin mundtlige beretning:

”Vi oplever at den danske model lever og har det godt i folkekirken. Selvom det er CO10, der forhandler på vores vegne, sidder vi med ved bordet, vi har indflydelse og medinddrages. og vi har intet imod at sidde med Kirkeministeriet på den anden side af bordet med den delegerede forhandlingsret, de skal forvalte. Og vi har heller intet imod, at Landsforeningen sidder ved siden af Kirkeministeriet. De vil hellere fremover sidde for sig selv ved bordenden, men hvorfor nu det, når det går udmærket bare at sidde på hver sin side af forhandlingsbordet?” spurgte hun og uddybede:

”Det signalerer i høj grad, at ved forhandlingsbordet er vi ligeværdige parter. Og det er et af de parametre, der i udgangspunktet kendetegner gode overenskomstforhandlinger. Måske er der i billedet med bordenden fremfor bordsiden gemt et godt udtryk for det, vi er bekymrede for.”

Ingrid Bartholin Gramstrup talte desuden for det fornuftige i, at Kirkeministeriet fungerer som overligger og brobygger mellem de to søjler i folkekirkens ansættelses- og ledelsesmæssige struktur.

”Hvis ikke, Kirkeministeriet længere skal have forhandlingsretten, refererer vi ikke længere i samme grad til overliggeren og til det offentlige område som ansatte i staten. Desuden vil magtbalancen mellem de to søjler blive mere skævvreden, hvis kirkefunktionærerne til dels falder ud, fordi de ikke længere på linje med de gejstlige forhandler overenskomst med Kirkeministeriet,” fremhævede formanden.

Irrelevante argumenter?
Desuden vil en delegering af forhandlingsretten til Landsforeningen kunne ses som et skridt i retning af adskillelse mellem stat og kirke, hvilket kirkefunktionærerne også gav udtryk for i en fælles pressemeddelelse udsendt i juni. Dette kommenterede Landsforeningens formand, Søren Abildgaard, i forbindelse med organisationens årsmøde. Her hævdede han, at arbejdstagersidens modstand i virkeligheden handler om noget andet:

”Delegation af forhandlingsretten ved fremtidige overenskomstforhandlinger til repræsentanter for de menighedsråd, der er arbejdsgivere for folkekirkens lokale ansatte og betaler deres løn med lokale kirkeskattemidler, kan (…) være med til at styrke medlemsdemokratiet i folkekirken. Her er der tale om sager, der vækker modstand. Der er tale om en modstand, som ikke er optaget af medlemsdemokrati, men af at bevare velerhvervede rettigheder. Derfor ser vi så mange i realiteten irrelevante argumenter, hvor det kommer til at handle om forholdet mellem stat og kirke eller om at fremstille menighedsrådsmedlemmerne som inkompetente som arbejdsgivere,” lød det fra Søren Abildgaard.

Dette kommenterede Organistforeningens formand også i sin beretning:

”Det er mig en gåde, at det kan være irrelevant, hvis forhandlingsretten overgår til en privat interesseorganisation, og kirkefunktionærerne mister en forbindelse til det statslige område. Det ligner da en vej til privatisering af folkekirken, og det ønsker vi ikke,” understregede Ingrid Bartholin Gramstrup og rakte samtidig ud mod LAM:

”Jeg vil gerne understrege, at vi på mange fronter har et rigtig godt samarbejde med Landsforeningen. Det glæder vi os over, hver gang vi sammen får skabt et godt resultat. Og det samarbejde ønsker vi på ingen måde at sætte over styr, selvom vi er rygende uenige, når det gælder forhandlingsret.”

Se CFU’s brev til ministerierne og Kirkeudvalget

Fra LAM’s årsmøde: Se formandens kommentarer til den folkekirkelige situation 2021