Det kan have meget stor værdi for et sogn, når en seniormedarbejder bliver i jobbet lidt længere end ellers. Derfor er udvalget af (mulige) fordele for denne gruppe også vokset.

Seniorordninger for kirkefunktionærer

27. oktober 2022

De fordele, man kan få som ældre medarbejder i folkekirken, er blevet mere mangfoldige efter indførelsen af seniorbonussen. Sidstnævnte er vel at mærke en rettighed, hvorimod de allerede eksisterende seniorordninger fortsat blot er muligheder. Få her et overblik i denne forkortede version af en vejledning udsendt af Kirkeministeriet i september.

Formålet med seniorordninger og seniorbonus er at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet ved at gøre det attraktivt for dem at fortsætte i beskæftigelse. Aftalerne om seniorindsatser er indgået på centralt niveau mellem overenskomsternes parter, men skal udmøntes på lokalt niveau. I artiklen beskrives det, hvordan ordningerne udmøntes på folkekirkens område.

Hvis man er ansat som tjenestemand eller er omfattet af en af overenskomsterne/organisationsaftalerne på folkekirkens område, er man omfattet af de centralt aftalte seniorindsatser.

Ifølge den generelle aftale skal drøftelse af seniorindsatser ske i arbejdspladsens samarbejdsudvalg, men da folkekirken ikke er omfattet af aftalen om samarbejdsudvalg i staten, kan drøftelsen af seniorindsatser i stedet ske på det årlige medarbejdermøde, eller når det i øvrigt måtte være passende. Hvis man lokalt har en nedskreven personalepolitik, skal indsatsen for at udvikle og fastholde seniorer desuden fremgå heraf.

Hvem tager initiativet?
En aftale om seniorordning er frivillig. Såvel medarbejderen som menighedsrådet kan på hvilket som helst tidspunkt tage initiativ til den, og aftalen afstemmes efter forholdene på arbejdspladsen og den enkelte ansattes forhold. Det er forholdene på den lokale arbejdsplads, der har betydning for mulighederne for at indgå en aftale om en seniorordning. Det kan for eksempel være, at der er flere ansatte inden for samme stillingskategori, konkrete overvejelser om fastholdelse, og/eller at menighedsrådet har vanskeligheder med at rekruttere.

Vilkårene aftales med medarbejderen og skrives ind i en aftale, som indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation eller dennes repræsentant.

En aftale om en seniorordning kræver enighed mellem parterne. Medarbejderen har derfor ikke mulighed for at klage over et eventuelt afslag.

MUS med seniorperspektiv
Ansatte, der er fyldt 60 år, skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen have tilbud om at drøfte seniorperspektiver. Man kan også taget emnet op i MUS’en på et tidligere tidspunkt.

Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv både på kort og længere sigt. Der er tale om et tilbud til medarbejderen. Bemærk, at det ikke alene er bestemmelserne i aftalen om seniorordninger, der kan komme i spil, men netop aftaler tilpasset den enkelte medarbejder og den lokale arbejdsplads.

Af cirkulære om medarbejderudviklingssamtaler og kompetenceudvikling for kirke- og kirkegårdsfunktionærer m.v. fremgår det, at retningslinjerne for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler drøftes på det årlige medarbejdermøde. Det indebærer således også en drøftelse af seniorsamtalen.

Flere slags aftaler
I aftalen om seniorordninger tages udgangspunkt i følgende elementer, som kan kombineres indbyrdes:

  • Aftrapning i tid: Nedsættelse af arbejdstiden til en deltidsstilling på mindst 15 timer pr. uge, hvor pensionen fortsat kan beregnes af den hidtidige løn. Kun muligt for medarbejdere, som er fyldt 60 år og har mindst 10 års anciennitet i folkekirken/staten.
  • Seniordage: Betalt frihed for medarbejdere, som er fyldt 62 år. Man kan aftale op til én seniordag med løn pr. måned, evt. til afvikling som enkelttimer eller i sammenhæng, uden at de dog kan opspares til senere år. Menighedsrådet fastsætter efter drøftelse med medarbejderen tidspunktet for afviklingen. Der kan ikke ske udbetaling for ikke-afholdte seniordage.
  • Fastholdelsesbonus: Medarbejdere, som er fyldt 62 år, kan indgå aftale med menighedsrådet om, at den ansatte modtager en fastholdelsesbonus, som kommer til udbetaling, hvis den pågældende udskyder sin fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt. Hvis medarbejderen fratræder forinden, bortfalder denne bonus.
  • Aftrapning i job (retræte): En medarbejder, som er fyldt 58 år, kan efter aftale overgå til en lavere placeret stilling efter i mindst 10 år at have været ansat på fuld tid i en mere krævende stilling i folkekirken/staten. Det kan under disse forudsætninger aftales, at pensionen fortsat beregnes af den hidtidige løn. Herudover er der mulighed for inden for visse rammer at aftale, at der ydes et personligt ikke-pensionsgivende tillæg.

Aftaler om seniorordninger kan også indeholde andre elementer, for eksempel aftale om pauser i løbet af arbejdsdagen, mulighed for at møde senere eller gå tidligere, omlægning af arbejdsopgaver samt hjemmearbejdsdage.

Hvem betaler?
Menighedsrådet afholder alle udgifter i forbindelse med indgåelse af aftaler om seniorordninger, uanset om der er tale om indbetaling af fastholdelsesbonus, pensionsbidrag til supplerende pensionsordning eller ekstra pensionsbidrag mv.

Indgåede aftaler er økonomisk forpligtende for menighedsrådet og kan ikke betinges af efterfølgende bevillinger fra provstiets kasse.

Seniorbonus: en rettighed
Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 blev det aftalt, at ansatte i folkekirken, som er tjenestemænd eller ansat efter overenskomst/organisationsaftale, har ret til en seniorbonus fra det år, de fylder 62 år. Seniorbonussen udbetales med den første lønkørsel efter udløbet af kalenderåret.

Ordningen trådte i kraft den 1. april 2022, men gælder for hele kalenderåret 2022. Ansatte, som fylder 62 (eller mere) i løbet af 2022, har således ret til seniorbonussen på 0.8 %. Grundlaget beregnes som løn og løbende tillæg, samlet pensionsbidrag, bidrag til tjenestemandspension og arbejdsgivers bidrag til ATP livslang pension.

Hvis den ansatte med ret til seniorbonus fratræder i kalenderåret, eller hvis en nyansat, som opfylder kriteriet, ansættes i løbet af kalenderåret, så har vedkommende ret til en forholdsmæssig andel af bonussen.

Muligheder for konvertering
Den ansatte kan i stedet for at få udbetalt seniorbonus vælge at konvertere den til 2 seniordage, som placeres af menighedsrådet efter drøftelse med den ansatte – idet den ansattes ønsker imødekommes så vidt muligt. En seniordag for en ansat på fuld tid svarer til 7,4 timer, for deltidsansatte nedsættes timetallet forholdsmæssigt. Seniordage afholdes i udgangspunktet som hele eller halve dage, men er der enighed om det, kan de afvikles som enkeltstående timer.

Ikke-afholdte seniordage bortfalder ved årets udløb, medmindre de aftales overført til det efterfølgende år. Hvis menighedsrådet har undladt at fastlægge, hvornår dagene skal placeres, overføres de til det efterfølgende år. Ved ansættelsens ophør udbetales ikke-afholdte seniordage.

En anden mulighed er at konvertere sin seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag, som indbetales til den pensionsordning, der følger af ansættelsesforholdet, medmindre medarbejderen giver besked om en anden ordning. For tjenestemænd indbetales bidraget som udgangspunkt til den supplerende pensionsordning, der er tilknyttet ansættelsen. Bidraget indbetales på samme tidspunkt, som bonussen skulle have været udbetalt.

Hvis man ønsker konvertering til seniordage eller pension, skal det meddeles menighedsrådet inden 1. oktober i det forudgående år. Valget træffes for ét år ad gangen.

Find den fulde version af ”Vejledning om seniorordninger i folkekirken”  på siden her. Nederst i dokumentet findes en række nyttige regelhenvisninger.

Det kan have meget stor værdi for et sogn, når en seniormedarbejder bliver i jobbet lidt længere end ellers. Derfor er udvalget af (mulige) fordele for denne gruppe også vokset.

Del: