Denne samling af små orgelstykker til gudstjenestebrug bærer tydeligt præg at være komponeret med henblik på en lav sværhedsgrad. Det medfører, at man på trods af stor iderigdom fra komponistens side kan komme til at savne en musikalsk udvikling.

At skulle anmelde Lasse Toft Eriksens små stykker til gudstjenestebrug må for mig nærmest betragtes som et frynsegode, for jeg holder i forvejen af hans særlige tonesprog, og jeg er ustandselig på udkig efter materiale til at variere spillet på mit lille historiske orgel uden pedal. Og her er der en udgivelse, der som målgruppe har organisten ved det beskedne orgel, der ikke har et stort gudstjeneste-repertoire at trække på, og som ikke har oceaner af tid til forberedelse.

Med samlingen 25 enkle orgelstykker har Lasse Toft Eriksen sat sig for at dække lidt af manglen på lettilgængeligt og relevant materiale til gudstjenestebrug kirkeåret rundt, også til de helt små orgler. Stykkerne fordeler sig på tre frie stykker, et par ”medleys” med både et verdsligt og et kirkeligt tema til jul og høst samt en række orgelkoraler over nogle af de mest gængse salmemelodier. Nogle stykker er uden pedal, mens andre kræver brug af to manualer, med solostemme eller som duo.

Stykkerne er korte, fra 15 takter, og hvor koralmelodierne er koloreret, er det meget diskret. Sikkert for at gøre indstuderingen mere overkommelig er der gjort flittigt brug af gentagelser, af både melodiske og rytmiske motiver, to- og trestemmighed samt sekvenser. Flere stykker er skrevet i rondoform, hvor især den fleksible altergangsmusik i Jesus, livets sol og glæde er yderst anvendelig, også som et lærestykke i, hvordan en egentlig improvisation kunne planlægges.

SJOVE POLYRYTMER
Der er med få virkemidler skabt ganske festlig musik, for eksempel Rondo-præludium i C, Som forårssolen morgenrød eller Nu takke alle Gud, mens nogle af de mere stilfærdige er lidt stillestående. Harmonisk er musikken lettilgængelig. Der er nogle få sjove og elegante hurtigt ud og hurtigt hjem-modulationer, men generelt er udfordringerne til at overse. Til gengæld er der sjove polyrytmer i flere af stykkerne, og i det hele taget er der stor iderigdom og variation. Men den komprimerede form er vanskelig.

Det er i vid udstrækning lykkedes at skrive brugsmusik til organisten i nød, en light-udgave på alle kompositoriske parametre, men det er sket på bekostning af helheden. Et motiv, det være sig nok så godt, bliver hurtigt opslidt, hvis det ikke udvikles eller får en modvægt. I enkelte stykker mangler der udvikling eller overraskelser i en grad, der næsten gør ondt.

Eksempelvis starter Lovet være du Jesus Krist med en fin tostemmig imitation fulgt af vandrende treklange i skiftende stemmer. Inden man er færdig, har man hørt de treklange brugt for mange gange på den samme måde – og så slutter vi lige af med en sidste treklangsvandring!

Udgivelsen har givet sin berettigelse, både som quickfix og måske også som undervisningsmateriale. Og jeg tænker også, at menigheden vil tage godt imod især de festligste af stykkerne.