Præludierne og koncertstykkerne i Mixturs nye Langgaard-samling er mættede af overraskelser, lidenskab og originalitet. Og de egner sig ifølge vores anmelder glimrende til rent faktisk at blive brugt.

Rued Langgaard (1893-1952), Danmarks vidunderbarn, dets miskendte geni, den mangestrengede komponist og den aparte organist fra Ribe Domkirke har ikke brug for en anbefaling, eller har han?

Lasse Toft Eriksen har samlet femten præludier for kirkeårets helligdage og fem kortere koncertstykker fra forskellige perioder i Langgaards liv i et Orgel Album. Det er en smuk udgivelse, som man har glæde af at have i hænderne – i mere end én forstand.

Det første, der slår én, når man gennemgår stykkerne, er stemningen af mysterium – nye verdener, der åbner sig, drager én til sig eller direkte overvælder én. Det skyldes samspillet mellem melodi og den rige harmoni i konstant og overraskende forandring. Ikke desto mindre er præludierne let forståelige i deres substans. De er bygget over simple og iørefaldende motiver, har en klar form og er af små dimensioner (ca. 2-3 minutter).

LÆNGSEL OG LIDENSKAB
Som senromantisk og symbolistisk komponist fokuserer Langgaard på at udtrykke stemninger, omforme ordene til musikalske symboler (for eksempel i Emmaus-præludiet til anden påskedag) og skabe musikalske landskaber (koncertstykket Øde Gader). Stykkerne er præget af længsel, en bevægelse mod transcendensen, men også af den modsatte bevægelse: Guds voldsomme indgriben i vores historie (f.eks. Som lynet er Kristi genkomst). Der er lidenskab og dramatiske sammenstød i hans musik.

Kun sjældent gør Langgaard brug af velkendte salmemotiver (for eksempel Kom, Gud Helligånd i pinsepræludiet). Han er fremmed for den objektivitet og den disciplin, som barokken i særdeleshed ejede. Alligevel indeholder samlingen et vidunderligt, indadvendt præludium over Befal du dine veje.

Langgaard kunne også lade sig inspirere af traditionen, ikke kun af salmemelodier, men også af folkemusikken. I fantasien over Dronning Dagmar ligger i Ribe syg, som ligeledes er medtaget i samlingen, lader Langgaard visemelodien folde sig ud på én gang nostalgisk og majestætisk.

Rued Langgaard Orgel Album kan varmt anbefales. I dag, i modsætning til i Langgaards egen tid, er der ingen fare for, at menighederne vil opfatte hans orgelstykker som sære eller endda som ikke-egnede som kirkemusik. Dagens organister har et stort repertoire, som omfatter århundreder og århundreder af kirkemusik i forskellig stil. I denne brede sammenhæng er der bestemt også plads til Rued Langgaard.