I den nye udgave af Højskolesangbogen er fornyelsen i høj grad synlig, når det gælder salmerne. Dem er der ikke blevet færre af, men mange af de gamle er erstattet af nye. I nodebogen er satserne overskuelige, men noderne er blevet mindre tydelige.

Så kom den 19. udgave af Højskolesangbogen. Det var egentlig ikke, fordi jeg synes, 18. udgave var forældet, og der er en del sange i den, som jeg ikke har fået brugt. Men med den store fokus på fællessang har den 19. udgave fået virkelig meget opmærksomhed og omtale, og vi har ventet i spænding.

Nu er spændingen udløst, og efter sangbogen er kommet på gaden, har der været stor debat om indholdet. At udgivelsen af en 19. udgave har nået medierne i en sådan grad, viser den særstatus, Højskolesangbogen har i
Danmark, og at fællessang er kommet på dagsordenen, hvilket er meget glædeligt.

På udseendet ligner sangbogen sig selv. I forhold til 18. udgave er der valgt en lidt mørkere blå nuance, og der er flyttet lidt rundt på guldtrykket på bogens ryg, så den kan kendes fra den forrige udgave.

MINDRE NODESKRIFT
Melodibogen er, efter en kort visit til liggende format, tilbage i stående format. For at få plads til det samme antal takter pr linje, er nodeskriften blevet mindre. Der er dermed plads til flere sange på hver side. Papiret er i en let falmet gul nuance, så noderne fremstår ikke så tydelige som i den 18. udgave. Det stående format gør, at bogen har en større tendens til at ville klappe i, men et par gode klemmer gør noget ved det, og tidens tand gør den måske også mere medgørlig.

Klaversatserne er for det meste overskuelige. Da satserne altid har melodien øverst, er der grænser for, hvor udfarende man kan være i det underliggende akkompagnement, hvilket gør de rytmiske satser lidt tunge i det. I nogle af satserne kunne man med fordel have ladet notationen af akkompagnementet skifte til f-nøglen frem for at notere det med fire bilinjer i g-nøglen.

Alle satser er udstyret med becifring, og der er fin sammenhæng mellem nodesats og becifringsbetegnelser. Teksten til første vers er skrevet over becifringerne, hvilket gør det noget vanskeligt at følge med, når man bruger klaversatserne, særligt i de satser, hvor der udskrevet klaver-fills i melodiens pauser. Det havde været rart, om teksten havde stået tættest på nodesatsen. Mon ikke, det ville være naturligt at spille efter selve sangbogen, hvis man spiller med becifring? Det ville jeg i hvert fald gøre.

Under nodesatsen er noteret teksten til første linje i sidste vers. Det er altid betryggende at have stående.

HØJSKOLERNES SANGBOG
151 nye sange er kommet med, og 122 sange er fravalgt, så antallet af sange er nu steget til 601. I 18. udgave valgte man at udskifte 169 sange, så set i det lys er udskiftningen moderat.

Med valg og fravalg af sange lægger den 19. udgave mindre vægt på det kulturbærende element og giver i højere grad plads til nyere kompositioner. Det har givet plads til flere af tidens populære kunstnere, Søren Huss, Sys Bjerre, Alberte og Anne Linnet for bare at nævne nogle. På memorialsiden er der kommet flere sange med melodier af Bent Fabricius-Bjerre og Kim Larsen, sidstnævnte bl.a. med det kommende begravelseshit, Den lige vej, den skal nok give Om lidt kamp til stregen.

Endnu en gang er den klassiske salme over en bred kam blevet dømt ude. Ind er til gengæld kommet en del af de salmer, man kan finde i nyere salmeudgivelser som Kirkesangbogen og 100 salmer. Højskolesangbogen er med denne udgaves indhold mere blevet højskolernes sangbog, og man har lagt en musikalsk linje tættere på andre sangbøger rettet mod ungdommen, som for eksempel DGI-sangbogen. At man i sognegården skal have salmebogen frem for at synge Lovsynger Herren eller Jeg er træt og går til ro – og mange andre elskede salmer, er et stort tab.

SÅ BRUM DA DANMARK
Endnu en gang er flere af sangene blevet sat ned. Fællessang har i årtier – nærmest siden anden verdenskrig – ligget på is, og fraværet af fællessang i folkeskolen og til forsamlinger generelt har udviklet flere generationer af danskere med stærkt begrænset ambitus. Det er naturligvis ærgerligt, men det er noget, der kan trænes. Men det kan ikke reddes ved at sende tonearterne i den mørkeste kælder. Mange vil opleve, at de ikke kan synge de dybe toner, men fokus ligger ene og alene på, hvorvidt man synes, de højeste toner er svære at nå.

Der er blevet plads til enkelte ældre sange. Højt fra træets grønne top og Juletræet med sin pynt er kommet med – disse havde jeg selv sendt som et ønske til denne udgave. Carl Nielsens to dejlige melodier til Min Jesus, lad mit hjerte få og Solen er så rød, mor er også at finde på listen over nye sange.

Velkommen til Højskolesangbogens 19. udgave – og god fornøjelse med den.

Brian Stenger Poulsen er organist og korleder ved Aarhus Domkirke