Folkekirkens sociale kapital rummer et uforløst potentiale

Folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent er sammen med repræsentanter fra organisationerne og Kirkeministeriet i gang med at udvikle et ”Projekt social kapital”.

Af Filip Graugaard Esmarch

Den sociale kapital på en arbejdsplads beskriver medarbejdernes oplevelse af retfærdighed og tillid på arbejdspladsen samt deres evne til at samarbejde om deres fælles kerneopgave.

Og ganske vist er folkekirkens sociale kapital måske ikke helt så høj, som svarene spørgeskemaundersøgelsen fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø i november 2012 indikerer. Men der er under alle omstændigheder et godt grundlag at bygge videre på, mener folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild.

Han arbejder i dette efterår på at udforme beskrivelsen af et projektet, som skal afprøve og udvikle værktøjer til, hvordan en almindelig folkekirkelig arbejdsplads kan arbejde målrettet med social kapital.

Idéen til projektet kommer fra Kirkeministeriet, men den udspringer indirekte af rapporten fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som blev offentliggjort sidste år. Undersøgelsen blev i foråret fulgt op af en såkaldt handlingsplan, hvor styregruppen kommer med 19 forslag til konkrete tiltag, deriblandt et projekt ”Projekt social kapital”.

FORSKELLIGE ARBEJDSKULTURER
”Det vil virkelig være spændende, hvis vi kan få det her projekt igennem. Jeg tror, der er et uforløst potentiale i social kapital på de folkekirkelige arbejdspladser – dels som en metode til at udvikle medarbejdernes trivsel og dels i forhold til de borgere, der kommer i det kirkelige miljø. For selve brugerne vil det jo også kunne betyde noget, hvis kirkens sociale kapital bliver udviklet,” siger Hans Hjerrild.

Her tænker han ikke mindst på medarbejdernes evne til at samarbejde om at løse sognets kerneopgave. Et centralt element i projektet vil derfor være at udvikle og formidle nogle værktøjer til, hvordan man i fællesskab kan blive skarpe på, hvad kerneopgaven egentlig er.

”Der er forskel på, hvad de ansatte oplever som kerneopgaver i folkekirken. Her tænker jeg også på, hvilke perspektiver, de lægger til grund for kerneopgaven. Drejer det sig om den rene forkyndelse fra prædikestolen? Eller tænker man på forkyndelse, som noget bredere, hvor man har et ønske om at få flest muligt til at komme omkring det kirkelige liv og opleve det, der foregår i kirken og i sognehuset?”, spørger han.

Her må man acceptere, at man ikke nødvendigvis når til fuld enighed. Nogle opfatter mere eller mindre deres ansættelse i folkekirken som et kald, mens andre betragter det på linje med ethvert andet lønmodtagerjob. Dermed er der grobund for temmelig forskellige arbejdskulturer. Men med en intensiveret dialog omkring det kan man undgå ligefrem at gøde den grobund.

”Nogle steder kan man ikke snakke om det, fordi man ser så forskelligt på det. Men ud fra mit synspunkt er man nået langt, hvis bare man når til en fælles forståelse og anerkendelse af, hvordan man opfatter tingene forskelligt. For så kan du som medarbejder begynde at forstå, hvorfor nogle agerer anderledes, end du selv ville have gjort,” forklarer Hans Hjerrild.

Han mener samtidig, der i selve drøftelsen af kerneopgaverne ligger en mekanisme, som gør, at man trods alt bliver mere enige om, hvor man bevæger sig hen ad.

”På den måde vil man bedre kunne udbygge et samarbejde, der bygger på mere end en koordinering af opgaverne,” siger han.

BLIND TILLID
Når man skal måle den sociale kapital på en arbejdsplads, må man tage højde for, hvad undersøgelsens deltagere reelt lægger i begreberne, når de bliver spurgt til samarbejde, tillid og retfærdighed. Og her kan et simpelt spørgeskema let komme til kort.

I sin undersøgelsesrapport antyder Oxford Research da også, at billedet af folkekirken som en arbejdsplads med høj social kapital, kan trænge til en nuancering:

”Det fordrer (…) at samarbejde eksisterer og ikke blot angives som godt, fordi der ikke ønskes eller opleves et behov for et samarbejde, der overstiger koordinering. Og at tillid ikke blot fortæller os, at hver mand passer sit i blind tiltro til, at de øvrige klarer deres” (side 82).

Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev suppleret af en række kvalitative interviews. Herfra fremhæver rapporten flere udtalelser, som tegner et billede af, at samarbejdet mange steder nok mest har karakter af koordinering, og at en solist-kultur ofte er ganske fremherskende.

Hans Hjerrild mener dog ikke, at det ligefrem står sløjt til med folkekirkens sociale kapital.

”Helt overordnet så er der egentlig en pæn social kapital i folkekirken, og der er mange positive elementer at bygge videre på,” vurderer han.

KAPITAL-WORKSHOPS
Den konkrete udformning af det mulige ”Projekt social kapital” er ikke endeligt aftalt. Ind til videre forestiller Hans Hjerrild sig, at man kan afholde mellem otte og ti grundige workshops i lige så mange sogne. Her skal alle medarbejderne deltage, optimalt set sammen med hele menighedsrådet, eller i hvert fald med dem, der har med ledelsen at gøre.

”De workshops skal vi bruge til at oparbejde en viden om, hvad man egentlig lægger i begreberne på folkekirkens arbejdspladser. Hvad mener man, når man taler om tillid for eksempel? Og ud fra den viden skal vi have udviklet og afprøvet nogle værktøjer til at arbejde med social kapital,” siger han.

Den dybe tallerken skal dog ikke opfindes på ny – der findes allerede mange af den slags værktøjer, så i praksis vil det mest handle om at få dem tilpasset og målrettet den folkekirkelige virkelighed. Værktøjerne indeholder blandt andet nogle metoder til, hvordan man konkret kan arbejde med social kapital i sin mødekultur eller i sin dagligdag.

Næste fase i projektet vil være at få formidlet værktøjerne, så de kan blive brugt i mange andre sogne også.

”Det er meget vigtigt, at de værktøjer bliver selvforklarende og intuitive. Det skal ikke være sådan, at man har brug for konsulenter udefra for at komme i gang med at bruge dem,” understreger Hans Hjerrild.

Se et omfattende materiale om social kapital på Branchearbejdsmiljørådenes portal arbejdsmiljoweb.dk, blandt andet med værktøjer og øvelser.

Hent rapporten fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø her (kapitlet om social kapital begynder på side 57).