Thomas Lennerts enkle og pop-prægede orgelmusik er slået ganske meget an, og nu er der mere fra samme skuffe. Samlingen er vellykket på sine egne præmisser, men er musikken for letbenet til gudstjenestebrug?

Med Thomas Lennerts udgivelse, Små Orgelstykker III, leverer komponisten en række små orgelstykker som en velment håndsrækning til den pressede hverdag som organist. Lennert skriver meget rammende om sin udgivelse: ”… det er ikke store forkromede værker, du finder her. Her er for det meste letfordøjelig og for mange letspillelig musik til den travle hverdag på bænken”.

Thomas Lennert (f. 1967) er uddannet som Almen Musiklærer på Det Jyske Musikkonservatorium i 1996 og som organist på Vestervig Kirkemusikskole i 2004. I det daglige virker Thomas Lennert som organist ved Hornslet Kirke i Østjylland. Thomas Lennert har en stor kompositorisk produktion bag sig, med særligt fokus på kormusik og popmusik.

BANALE KLICHÉER?
Den nye udgivelses 25 orgelstykker består fortrinsvist af frie stykker, men også en række mindre bearbejdelser af kendte koralmelodier. Stykkerne er ret korte, ofte én til to sider, og formen er kompakt. Satserne forløber helt overvejende efter en ABA-form med en temaintroduktion, en temabearbejdelse eller et kontraststykke og slutteligt en reprise.

Stykkernes harmoniske holdning har ofte rod i det populærmusikalske univers, og det virker sine steder lidt klichéagtigt. Det musikalske udtryk er umiddelbart letfatteligt og iørefaldende, men også en smule banalt og ikke videre originalt.

Præmissen for udgivelsen er netop det letfordøjelige, og vurderet på baggrund af denne præmis er udgivelsen lykkedes: der er tale om korte, letspillelige stykker, som nemt ville kunne realiseres på selv helt små instrumenter uden pedal, men også klæde større instrumenter.  De 25 orgelstykker er nyskrevne og helt overvejende skrevet inden for de seneste tre år.

NÅR DET BIVER FOR LIDT
Der er ingen tvivl om, at Thomas Lennerts ambition om at skabe letspillelig og letfordøjelig musik vækker genklang i nogle kredse, og respekt for det. Alligevel bør man som organist have en ambition om at lade de frie orgelstykker være en væsentlig del af det liturgiske forløb – ja være en del af kirkens forkyndelse ved en given handling – mere end et stykke musik, som bare skal være der.

De anmeldte orgelstykkers korte og kompakte form virker til tider lidt hæmmende for udviklingen af de musikalske ideer. Det kunne have været velgørende med et par orgelstykker, hvor de musikalske ideer kunne udfoldes over et lidt længere forløb, og på den måde ville Thomas Lennerts fantasifulde karakterbetegnelser måske også i højere grad kunne komme til deres ret. Her får man fornemmelsen af, at let bliver for lidt.