OK24 giver ny vikarordning fra oktober og højere rådighedstillæg om et år

Det er en meget tilfreds organistformand, Ingrid Bartholin Gramstrup, som efter en længere række af forhandlingsmøder i Kirkeministeriet nu kan præsentere et OK-resultat. Fornyelsen af Organistoverenskomsten udgør en landvinding for ansættelser i små stillinger og vikariater. Men den vil komme alle til gode, også tjenestemændene, for alle vil få et højere rådighedstillæg. Og dem med syv eller flere kirker får en ekstra bonus.

Tirsdag den 5. marts blev Organistforeningen og centralorganisationen CO10 enige med Kirkeministeriet om en ny overenskomst for organister, som indeholder flere væsentlige nyskabelser. Blandt de vigtigste resultater er, at organister ansat med mindre end otte timer om ugen nu også er omfattet af overenskomsten.

Samtidig vil den individuelle forhandling ved vikariater blive erstattet af et system med en fast vikartimeløn, hvis størrelse afhænger af, om aftalen er indgået med mere eller mindre end 24 timer til tjenestens start. Det, som efter den 1. oktober 2024 vil være til forhandling ved vikariater af en varighed på op til en måned, vil kun være antallet af arbejdstimer.

Organistforeningens formand, Ingrid Bartholin Gramstrup, glæder sig over aftalerne, som betyder, at vilkårene for ansatte i små stillinger og vikariater langt om længe lever op til den såkaldte deltidslov, som faktisk hviler på nogle mere end 25 år gamle EU-regler.

”I en del år har vi arbejdet for, at EU’s deltidsdirektiv skulle implementeres på folkekirkens område. Det har vi fået en løsning på, nu hvor begrænsningerne for overenskomstens dækningsområde falder bort, og hvor der indføres en vikarordning. Det er en stor landvinding, hvormed vi har sikret, at alle, uanset timetal, får en overenskomstmæssig løn og er dækket af overenskomstens bestemmelser,” lyder det fra Ingrid Bartholin Gramstrup.

”Og med vikarordningen har vi opnået en centralt fastsat timeløn ved midlertidige ansættelser, som sikrer en anstændig og ufravigelig timeløn med pension og mulighed for natpenge. Det er et fremskridt, hvorved en alt for dårlig aflønning af vikarer ikke længere kan finde sted.”

Rådighedstillæg stiger og suppleres med 7-kirketillæg
Ud over at der ved de centrale OK-forhandlinger som bekendt blev aftalt mærkbare lønstigninger for alle offentligt ansatte allerede fra april 2024, blev der også afsat midler til decentrale organisationspuljer. Dette var naturligvis også med til at gøre de decentrale forhandlinger en del sjovere, end de har været i ganske mange år, eftersom der denne gang faktisk var noget at forhandle om og med.

”Vi er meget tilfredse med, at alle rådighedstillæg bliver forhøjet, og at der blev råd til et fjerde rådighedstillæg for dem med syv eller flere kirker. Fremadrettet er det sandsynligt, at der bliver flere stillinger med tjeneste ved et betydeligt antal kirker, derfor er det tilfredsstillende at disse stillinger kan tilgodeses med at højere rådighedstillæg,” forklarer Ingrid Bartholin Gramstrup.

Rådighedstillægget forhøjes dog først fra april 2025, og beløbsmæssigt drejer det sig (for en fuldtidsstilling) om rundt regnet et par tusinde kroner årligt for både tjenestemandsansatte og overenskomstansatte med tjenestepligt ved én til seks kirker. Men hvis man som OK-ansat har syv eller flere kirker, stiger tillægget altså væsentligt mere, nemlig med mere end 6.500 kr. årligt. De nøjagtige beløb kan beregnes, når den endelige procentreguleringssats bliver meldt ud, hvilket også gælder for vikartimelønnen.

2. påske- og 2. pinsedag kan udløse en weekendfridag
Et andet bemærkelsesværdig element i overenskomstresultatet er muligheden for at få erstatningsfridag på en lørdag eller søndag inden for en otte-ugers periode, når en søgnehelligdag eller juleaften falder på den faste fridag. Dette træder i kraft med det samme, altså fra den 1. april 2024, og det gælder også for tjenestemænd.

”Vi håber, at det giver mulighed for blandt andet at tilgodese familielivet ved lidt mere fritid i nogle weekender,” fremhæver Ingrid Bartholin Gramstrup.

Hun peger også på et element, som i oversigten står anført under ”sproglige præciseringer”, selvom der ret beset er tale om mere end blot en ændret formulering:

”Det har længe været et ønske at få indført i overenskomsten, at der inden for ens stillingsomfang skal beregnes tid til at forberede sig til opgaverne samt løbende at videreudvikle sin faglighed. At Kirkeministeriet er enige med os i at tilføje en formulering herom i overenskomsten, er vi meget tilfredse med.”

I samme kategori finder vi en aftale, som præciserer, at man kan aftale såkaldt accessoriske (tilhørende) arbejdsopgaver med menighedsrådet efter gensidigt ønske herom.

”Derved har man mulighed for at bruge kompetencer, faglighed og erfaring hos den enkelte organist til gavn for andre opgaver end dem, der ligger i de egentlige organistopgaver. Det har allerede været praksis en del steder, og nu er det tydeliggjort i overenskomsten, at den mulighed foreligger,” forklarer Ingrid Bartholin Gramstrup.

Det kan som hidtil ofte være relevant at aftale et funktionstillæg ved denne type opgaver, hvor man eksempelvis sørger for at skaffe vikarer eller hjælper med større dele af sognets kommunikationsopgaver.

Overenskomstresultatet byder på flere gode nyheder, blandt andet en forhøjet pensionssats fra 1. april 2025 på 18,4 procent, og dertil kommer naturligvis den centrale overenskomstaftale, CFU-forliget, som blandt andet beskriver en aftale om medarbejdermøder i folkekirken.

På et repræsentantskabsmøde onsdag blev det besluttet at anbefale medlemsorganisationerne at stemme ”ja” til det samlede overenskomstforlig, og denne stillingtagen skal ske inden den 15. april.

Organistforeningens medlemmer bliver derfor via en særskilt mail allerede i marts bedt om at stemme ”ja” eller ”nej” i en vejledende urafstemning, hvorefter bestyrelsen vil tage endeligt stilling.

Se Organistforeningens sammenfatning over overenskomstforliget 2024 (opdateres med endelige satser, når vi får oplyst reguleringsprocenterne)