Teksterne befinder sig i den letfordøjelige ende i denne samling, hvor den velanskrevne korarrangør Malene Rigtrup har udsat fem titler fra det nye kirkelige repertoire – samt en selvskrevet sang – for både blandet og ligestemmigt kor.

Med denne udgivelse præsenterer Malene Rigtrup seks nyere salmer/melodier i vokal iklædning dels for SATB cappella og dels for SSA med akkompagnement. Der er tale om salmer og salmemelodier af nutidige digtere og komponister som Janne Mark, Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Dammeyer, Nikolaj Paakjær, Ida Auken, Mads Granum og Malene Rigtrup selv. Det har været en ambition for Malene Rigtrup at undersøge grænselandet mellem ”rytmiske” og ”klassiske” salmer samt at skabe korsatser af en overskuelig sværhedsgrad.

Salmeteksterne kredser om eksistentielle grundvilkår – særligt om angsten og usikkerheden ved at leve i en omskiftelig verden, men de rummer samtidig en taknemmelighed over at være til. Salmerne er præget af en let og inkluderende teologi, som giver vide rammer for fortolkning og anvendelse, og i enkelte tilfælde savner teksterne en klarere kirkelig forankring. Dette er både en styrke og svaghed. Salmeteksterne kan med deres almenmenneskelige refleksioner give en forfriskende kommentar til det liturgiske forløb i højmessen, men risikerer også nemt stå lidt for uformidlet i forhold til kirkeårets tematikker og sakramenternes betydning. Udgivelsen egner sig nok derfor ikke som en egentlig motetsamling til kirkekorets medvirken ved højmesserne.

God mulighed for tilpasning
For de firestemmige a cappella-satsers vedkommende er melodierne helt overvejende arrangeret homofont med melodien i sopranen, og ofte brydes versene op i mere frie vokale mellemstykker, introer og outroer. Janne Marks Altid allerede elsket er en undtagelse, hvor rytmiske ”du, du”-stemmer indleder satsen og fortsætter som akkompagnement til melodien, hvad også gør sig gældende for Malene Rigtrups egen Verden er ikke den samme som før.

Satserne er umiddelbart nemme at gå til: de enkelte stemmer er meget sangbare og bevæger sig indenfor et overkommeligt ambitus. Formmæssigt er satserne ligeledes meget overkommelige. De ligestemmige satser lænser sig op ad a cappella-satserne, men når de fremføres med akkompagnement, giver det lidt andre muligheder: Akkompagnementet kan give satserne et andet rytmisk præg og en større frihed med hensyn til at lade en solist synge et vers, og i nogle tilfælde kan satserne også fremføres tostemmigt.

Der er i det hele taget tale om gode og meget velfungerende korsatser, som befinder sig i grænselandet mellem det ”rytmiske” og ”klassiske”, og hvor der efter smag og behag kan arbejdes mere eller mindre i den ene eller anden retning.